ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

DMX i retten

24/09/2004 - Lagt online af KimBlim

I onsdags var DMX i retten, for at forsvare sig selv mod de anklager der er rettet mod ham pga. hans anholdelse i juni måned.
 
Da DMX ankom til retten, kom han op at skændes med en betjent, fordi betjenten ikke ville lade DMX tage sin jakke af, før den var blevet "screenet" - da det skænderi var overstået vendte DMX sig mod en anden betjent, og hånede ham ved at påstå, at hans (DMXs) armbånd kostede mere end betjenten tjener på et år. 
 
Anklagerne imod DMX stammer som sagt fra en anholdelse i juni måned, hvor DMX foregav at være fra FBI, jagtede en anden mand i bil og modsatte sig anholdelse. Da politiet gennemsøgte DMXs bil, fandt de bl.a. crack og våben.
 
Som om det ikke var nok, dukkede der pludselig en kvinde op i retten og påstod at DMX skylder hende børnepenge! Ifølge kvinden, har DMX overfor hende indrømmet at han er faren til hendes fem måneder gamle søn og endda været med til at vælge barnets navn, men han har ikke taget sit ansvar rent økonomisk.
 
Retssagen er udskudt til 13.oktober, og mon ikke den ender med en fængselsstraf - DMX er jo tidligere dømt for besiddelse af crack og våben.

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [861 - 870]
næste >< forrige Her vises [861 - 870]