ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Ragga og Hip-Hop mødes på ”Rhymes To Riddims” Mixtapet

29/10/2004 - Lagt online af PTA

”Rhymes To Riddims” er ikke som man skulle tro en gendannelse af Tue Track og Kølig Kaj’s legendariske crew Rim Til Rytmer. Derimod er det et best of both worlds projekt, der giver deres bud på den perfekte kombination af ragga og hip-hop scenen. På et 31 numre, og næsten 80 minutter langt mixtape, mixes både klassiske og sprit nye a cappellaer med cremen af rapverdenen sammen med instrumental dancehall, der spænder fra knaldhård ragga til afslappet dub musik.    
   
Selvom det er stilsikkert og gennemført, er der masser af variation i musikvalget. Om man er til Beenie Man eller Method Man, The Liks eller Elephant Man, G-Unit eller Ward 21, vil man ubetinget finde nogen favoritter på CD’en. Ingen af numrene lyder dog som de gjorde oprindeligt, for alt er blendet sammen, så et helt nyt originalt udtryk opstår.
 
Det hele mixes ypperligt sammen af B-Boy DJ Static og Rudebwoy Selecter Ras Money, så der er noget både for dem, der er til scratch i verdensklasse og dem, der gerne hører maskinpistolshilsener over breakbeats. Mest er der til dem, der bare godt kan li’ en club, der er på kogepunktet, for ”Rhymes To Riddims” mixtapet er som at høre et vaskeægte hip-hop-reggae soundclash. Den kan købes de steder, den slags normalt forhandles, bl.a. i www.streetammo.dk, www.fozz.dk og www.baryske.dk.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [871 - 880]
næste >< forrige Her vises [871 - 880]