Hvem husker ikke da RZA's studie blev oversvømmet og en stribe Wu-Tang solo projekter måtte udskydes? Eller da the late great Jam Master Jay's pladesamling brændte nogle år efter. Lad det aldrig være sagt det ikke kan ske herhjemme, det er Kontra Crew levende bevis på.
Produceren Es fortæller at harddisk-hukommelsen i Kontra Crew's studie Graven afgik ved døden for ikke så længe siden. Således gik over 5000 beats tabt og omkring 280 numre med alle fra J-Spliff til Cab & Pede B, Humme og Kontra selv er ligeledes forsvundet.
Det betyder dog på ingen måde at drengene nedsætter deres aktivitet, som vi tidligere har berettet er de, og deres hjemmedrenge samlet i pladeselskabet Graven klar med "VIVA LA Gade Hip Hop" inden længe. Indtil den udkommer kan du ca. hver uge tjekke et nyt track fra crewet en gang om ugen på www.gadehiphop.dk.
Vi kondolerer til harddisken og ønsker bedre back-up fremover!