ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Officielt: Roc-A-Fella solgt, Jay-Z præsident

09/12/2004 - Lagt online af KimBlim

Efter måneders forhandlinger og løse rygter er det endelig officielt: Jay-Z, Damon Dash og Kareem Burke har solgt deres andel i Roc-A-Fella til Island/Def Jam.
 
Island/Def Jam ejede i forvejen 50% af selskabet, men nu har de altså købt den resterende halvdel for den nette sum af $10mio. - et røverkøb vil nogen måske sige, når man tænker på at Roc-A-Fellas kunstnere lige har skrabet ialt 28(!) grammy-nomineringer sammen.
 
Samtidig med salget af Roc-A-Fella, blev Jay-Z udnævnt som President of Def Jam, en titel der gør ham til næstkommanderende efter LA Reid. Dermed er Jay nu ikke blot ansvarlig for Roc-A-Fella, men for Def Jam og alle de andre underlabels, som blandt andet omfatter Shynes Gangland Records og Ludacris' Disturbing Tha Peace.
 
Jigga udtaler selv at han har "..arvet to af de vigtigste brands indenfor hiphop, Def Jam og Roc-A-Fella." og tilføjede at "LA Reid og Universal Music Group har givet mig chancen for at lede de to firmaer jeg har bidraget til hele min karriere. Jeg ser dette som et kæmpe skridt for mig og alle andre kunstnere."
 
Roc-A-Fella tæller blandt andet kunstnere som M.O.P., Beanie Siegel, Kanye West, Freeway og Memphis Bleek.

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [991 - 1000]
næste >< forrige Her vises [991 - 1000]