ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Ol Dirty døde af overdosis

15/12/2004 - Lagt online af KimBlim

Det er lidt over en måned siden at Ol Dirty Bastard fra Wu Tang Clan døde efter at have brokket sig over brystsmerter, men det er først nu at vi kender den rigtige dødsårsag.
 
Lægen der udførte obduktionen siger at døden var et uheld forårsaget af en overdosis af stoffer, nærmere præciseret en dødelig cocktail af kokain og tramadol, som er en receptpligtig smertestillende medicin.
 
Ifølge læger er tramadol en medicin der normalt gives mod permanente smerter eller smerter forårsaget af en operation, men mange stofmisbrugere knuser pillerne og sniffer dem - angiveligt kan de også spises, men skulle smage helt forfærdeligt...
En advarsel på flasken fortæller at pillerne absolut kun må tages efter lægens ordre og kan være stærkt vanedannende.
 
De to stoffers effekt gjorde at Ol Dirty fik et hjerteanfald og faldt død om - blot to dage før sin 36-års fødselsdag. Dermed mistede hiphop en af sine mest farverige figurer.

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [741 - 750]
næste >< forrige Her vises [741 - 750]