Med udgivelsen af Eminems "Encore", har Aftermath i virkeligheden blot taget forskud på året 2005, som tegner virkelig lovende for Dres selskab.
Først og fremmest er der chefen selv, nemlig Dre, som i modsætning til tidligere meddelelser, har tænkt sig at udsende det længe ventede "Detox"-album! Dre selv forklarer u-vendingen med at han har fået mange henvendelser fra skuffede fans, og at han nu går igang med albummet allerede i denne måned.
Derudover er der The Game, som udsender sit debutalbum, "The Documentary", i midten af januar, og her er for alvor tale om en af de mere spændende udgivelser. The Game er nemlig traditionel westcoast-rapper fra Compton og officielt udnævnt til det nye medlem af NWA - så kan vi jo bare vente på et album fra de drenge..
Næste mand på trapperne med et album bliver 50 Cent, og hans album kommer ud på Valentines Day (15.februar). Spørgsmålet er om han kan leve op til "Get Rich or Die Tryin"-salgstallene og sin egen hype?
Det bliver uden tvivl et stort år for Aftermath og deres kunstnere, og så har vi ikke engang nævnt at både Busta Rhymes og Eve også udgiver albums i starten af 2005! G-Units Tony Yayo og Young Buck barsler også med solomateriale i det kommende år, så Dre og Scott Storch får travlt med at producere!