ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Balladen følger Ja Rule til New York

28/12/2004 - Lagt online af KimBlim

I sidste uge var der skyderi i forbindelse med et Ja Rule-arrangement i Illonois, og knapt er rapperen kommet videre til New York før der igen er ballade. Denne gang er balladen dog af en langt mere seriøs karakter, idet at den har krævet et dødsoffer.
 
Ja Rule holdt en fest på natklubben LQ på Manhattan, men festen stoppede brat, da to mænd, der var ved forlade natklubben, kom i klammeri med to mænd de havde diskuteret med tidligere, og det hele endte med at der blev trukket våben, og en af mændene blev skudt i maven med døden til følge. Den anden mand blev også ramt, men overlever dog episoden.
 
Der er ikke blevet anholdt nogen mistænkte endnu, men politiet undersøger en teori om at skyderiet kan hænge sammen med en del andre skyderier, der har været i New York klubber i løbet af året.
 
Ja Rules selskab, The Inc., er kendt for at være involveret i politisager, og direktøren for selskabet, Irv Gotti, kommer formentlig i retten senere på året anklaget for skattesnyd. En tidligere ansat i selskabet og Ja Rules manager er begge anklaget for at vaske sorte penge hvide igennem selskabet, men de nægter sig begge skyldige.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [1161 - 1170]
næste >< forrige Her vises [1161 - 1170]