Et af danmarks bedst designede hiphopwebsites er blevet opdateret, og det betyder at bl.a. download- og gallerisektionen på www.riminalitet.org skal tjekkes ud!
Da drengene fra Organiseret Riminalitet lagde EP'en "Første gang er gratis, husk hvor du fik den fra" ud til fri download på deres website, skabte det en hel del omtale og i visse tilfælde præcedens. Cypherzone Records er et af de mange små selskaber der har taget ideen til sig, og det lader til at der er flere på vej. Selve idéen med at dele covers ud i forretninger, og lade folk hente musikken på nettet har fået mange rosende ord på vejen, også fra en uventet kant: Kodas direktør, Niels Bak, udtalte bl.a. at det var et spændende koncept og fremhævede især tanken om at man kunne distribuere sin musik på en kreativ og lovlig måde.
Det er dog slut med at hente EP'en fra 1.februar, så hvis du ikke allerede har hentet den, så er det med at komme igang!
Nu har gruppen også lavet en low-budget video til nummeret "Det' Dem", og det er gruppens egen LarsEfx der har klippet videoen sammen. Det er hjemmevideo-optagelser - bl.a. fra gruppens optræden til Aarhus Took It - der danner grundlaget for videoen som absolut er værd at tjekke.