ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Jay Dee ikke i koma

20/01/2005 - Lagt online af KimBlim

Tidligere på ugen blev Jay Dee fra Slum Village udråbt til at ligge i koma og være i livsfare af adskillige medier verden over.
 
Rygtet blev oprindeligt startet af ?uestlove fra The Roots, som postede en nyhed om det på websitet okayplayer.com. I nyheden stod der som sagt, at Jay Dee var i koma og livsfare på grund af leverproblemer. Jay Dees pladeselskab, Stones Throw, benægter dog dette, men bekræfter at Jay Dee er indlagt.
 
Jay Dee har længe kæmpet med leverproblemer, som primært skyldes fejlernæring. Produceren har tidligere udtalt at han ville sidde og producere i dagevis og glemme at spise, og når man så kombinerer det med stress og travlhed, giver det altså nogle ubehagelige komplikationer for ens krop.
 
Jay Dee er tidligere blevet advaret af sin læge om at det kunne være en livsfarlig situation, men det er altså heldigvis ikke så alvorligt denne gang.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [741 - 750]
næste >< forrige Her vises [741 - 750]