ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

50 Cent vs The World

01/03/2005 - Lagt online af KimBlim

Hvis man ikke allerede vidste at 50 Cent er på vej med sit nye album, kunne man næsten gætte det med al den beef han er igang med.
 
Først stod Jadakiss, Nas og Fat Joe for tur, og nu er det skarpe skyts så rettet mod The Game!?! 50 Cent medvirker ellers en hel del på The Games album, og Game er endda med i G-Unit crewet, så det virker lidt malplaceret.
 
50 Cent var igår i radioen, hvor han for åben mikrofon udtalte at The Game ikke længere var en del af G-Unit og at 50 havde leveret mindst seks numre til Games album - faktisk påstår 50 at The Game var tæt på at blive droppet af Dre og Interscope inden 50 kom til og "reddede" hans album. Desuden mener 50 Cent at Game er misundelig på hans position indenfor rap-verdenen og at Game inderst inde ønsker at være ligesom 50 selv.
 
The Game - som foriøvrigt også har lidt beef med Jay-Z kørende - har lige indspillet et nummer med Nas, hvilket nok ikke har hjulpet på hans venskab med 50 Cent.
 
Både Lloyd Banks og Young Buck har bakket 50 Cent op, og Young Buck tilbød endda 50 Cent at "take care of him (Game)", men det mente 50 nu alligevel ikke ville blive nødvendigt.
 
I mellemtiden har både Jadakiss og Fat Joe udtalt sig yderligere om deres beef med 50, og Fat Joe valgte at kalde 50 Cent en "CB-4 gangster" og tilbød ham at de kunne klare sagen mand mod mand på gaden.
 
I virkeligheden burde vi måske ikke være overraskede over denne udvikling, for 50 Cent fik netop sit gennembrud med nummeret "How to Rob", hvor han dissede alt og alle - for derefter at blive skudt ni gange..  
 
En ting er sikkert: Beef sælger, og en dag kommer der sgu' nok en hel "Beef"-dvd dedikeret til 50 Cent.

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [201 - 210]
næste >< forrige Her vises [201 - 210]