"The best producer on the mic", Diamond, som mange måske kun kender fra hans arbejde med D.I.T.C., er snart klar med et nyt solo-album.
Det er næsten 10 år siden at vi sidst fik et solo-album fra Diamond ("Hatred, Passion & Infedelity" - 1997), der var i major distribution, men det betyder ikke at han har ligget på den lade side. Sidste år udgav han "Grown man talk", som aldrig blev distribueret på den rigtige måde, og derfor endte med at sælge sølle 30.000 eksemplarer.
Nu arbejder Diamond på et album, der skal udkomme til foråret, og som det er vanen tro med Diamond, bliver det med et line-up af gæster, som næsten er garanti for et super-album: Grand Puba, Alchemist (på mikrofon, ikke produktion), Nottz, Jay Dee, Fat Joe og Slum Village er nogle af dem der allerede er på listen.
Distributionen for "Needful Things", som albummet kommer til at hedde, er endnu ikke fastlagt, men Diamond siger at han pt. ligger i forhandlinger med et major label om den side af sagen, så der er håb forude - hvis det skulle kikse med distributionen igen, tager han det ikke så tungt: "..I don't have no qualms about doing it myself".
Da Diamond blev spurgt om D.I.T.C., sagde han at alle medlemmerne kunne samles til sommer og lave et album - et album som mange har ventet på i lang tid.
For dem der ikke ved det, står Diamond bag en af de ultimative klassikere indenfor hiphop fra de tidlige 90'ere med albummet "Stunts, Blunts and Hiphop" - ya dig!