ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Capone udgiver debutalbum!

05/04/2005 - Lagt online af Quist82

Capone, hvis borgerlige navn er Kiam Holley, er født i Queens - New York, og har for længe siden gjort sig bemærket i Hiphopmiljøet, som det ene medlem af gruppen Capone-N-Noreaga. Igennem årene er han faret ud og ind af de amerikanske fængsler, og senest har han fået en del medieomtale grundet hans involvering i Lil´ Kim´s retsag. Nu skulle han dog endelig have fundet tid til, at lægge sidste hånd på hans længe ventede solo debutalbum: ”Pain, Time and Glory”!
 
Han har for nylig skrevet under på en aftale med Koch Records omkring udgivelsen, som bl.a. vil indeholde små gæsteoptrædener fra prominente navne som Scarface, Fat Joe, C-Murder, Peedi Crakk, Raekwon m.fl. Herudover vil Capone angiveligt introducere os for en helt ny skare af New York-rappere.  Albummet vil emnemæssigt omhandle Capones egne livserfaringer og oplevelser.
 
Selv siger han: ”Jeg er virkelig spændt på dette album, det er tid til at jeg viser folk i ”gamet” hvad jeg har lavet (…) Jeg vil gerne dedikere dette album til ”the hood” fordi det er dem, som har holdt mig oppe i alle disse år. Hver eneste sang på albummet er ægte, uanset om det så omhandler fest eller smerte”!
 
”Pain, Time and Glory” er sat til album-release d. 24 maj, så det bliver spændene at se hvad Cap har gemt i ærmet til os!

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [141 - 150]
næste >< forrige Her vises [141 - 150]