ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Roskilde løfter sløret for det fulde program

08/04/2005 - Lagt online af KimBlim

Roskilde Festivalen løftede igår sløret for det fulde program til årets festival og der er masser af god musik at se frem til.
 
Som det længe har været kendt er Snoop Dogg et af dette års hovednavne, men han bliver suppleret af en hel stribe mindre navne, der er interessante i hiphop-sammenhæng:

  • Ataf Khawaja - Ataf var tidligere kendt som supergangsteren fra Kidnap, men har i år fået sit store gennembrud med singler som "Bare en thug" og "Sommerfugl", der begge viser at Ataf er blevet en del ældre og mere moden.
  • Bikstok Røgsystem - Dansk reggae/roots/dancehall/rap-gruppe der ikke sådan kan defineres - de skal opleves!
  • Gatas Parlament - De norske rapveteraner der ikke er blege for at blande politikken ind i teksterne. Norges svar på Public Enemy!
  • Ikscheltaschel - rap på et sprog som er uforståeligt, og dog.. på en eller anden måde giver det hele mening alligevel!
  • Joe True - Den teknisk velfunderede rapper der pt. arbejder på at få udgivet sin solo-lp. Sidste års banger, "Nørrebro Hotride", er stadig det uofficelle 2200 N-theme.
  • Outlandish - en af de største succes'er den danske scene har haft i lang tid. Tre drenge fra Brøndby strand med rødderne i vidt forskellige musikalske baggrunde. 
  • Mike Patton & Rahzel - Den tidligere forsanger fra Faith No More og den menneskelige lydmaskine, der tidligere lavede lydeffekterne i Roots, fyrer den af sammen. Spændende.
  • Rahzel & DJ JS-1 - Rahzel er dobbeltbooket til festivalen i år, og hans samarbejde med pladespiller-ekvilibristen JS-1 tegner da også lovende.
  • The Perceptionists - Def Jux-drengene der af Chuck D er blevet sammenlignet med Miles Davis og John Coltrane. Det er politisk når det er bedst.
  • Roots Manuva - Engelsk rap inspireret af dancehall/electro/two-tone. Dette er et must-see for festival-gæsterne!
  • Timbuktu & Damn! - En superfunky gruppe (Damn!) krydret med en af de bedste rappere nogensinde fra Sverige (Timbuktu). Det kan vist ikke gå helt galt?
Selv om dette er præsenteret som det endelige program, kan der stadig komme små-ændringer, og vi er mange der håber at Roskilde Festivalen kigger mod nord, hvor det er lykkedes den norske Quart Festival at booke The Game til at spille den 6.juli - blot 3 dage efter at Roskilde slutter...
 
Husk at du kan vinde billetter til dette års Roskilde Festival her på sitet og at vi under festivalen rapporterer live med nyheder, anmeldelser og interviews.
 

Relateret indhold på hiphop.dk

Denne artikel er en del af følgende tema(er):

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [141 - 150]
næste >< forrige Her vises [141 - 150]