ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Kanye West arbejder på efterfølger

22/04/2005 - Lagt online af KimBlim

Kanye West, der bragede igennem lydmuren i starten af 2004 med sit debutalbum, "The College Dropout", arbejder pt. på efterfølgeren.
 
Det kommende album har allerede fået titlen "Late Registration", og den første single er netop blevet frigivet til radiostationerne. Singlen, "Diamonds", fik premiere på Hot97 den anden dag, da Kanye West tog sin chef, Jay-Z, med i studiet for at spille den for Angie Martinez.
 
"Diamonds" indeholder et sample fra temaet til James Bond-filmen "Diamonds Are Forever", og er typisk Kanye West. Sangen omhandler hans tid på Roc-A-Fella, og snakker også lidt om Kanyes forhold til Damon Dash, der jo har startet sit eget selskab: "You know the next question, 'Yo, where's Dame at?' / This track's the indian dance to bring our reign back."
 
Jay-Z nåede lige at fortælle Angie Martinez at Kanye er så stor en perfektionist, at han har mixet sit nye album om 14 gange, for at få det helt, som han ville have det.
 
"Late Registration" skulle efter planen ramme gaden den 14.juli.

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [391 - 400]
næste >< forrige Her vises [391 - 400]