ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Damon Dash Music Group forlader Def Jam

10/05/2005 - Lagt online af KimBlim

Blot tre måneder efter at Damon Dash Music Group indgik en kontrakt med Island Def Jam, har Dame Dash valgt at forlade selskabet igen.
 
Ifølge New York Post skyldes bruddet at Dash begyndte at kræve flere penge af Def Jam til marketing , selvom beløbene var aftalt i den oprindelige kontrakt. Desuden skulle Def Jam ikke være helt tilfreds med at Damon Dash har søgt en chef-stilling hos Universal. Dash har heller ikke sat pris på at han ikke har fået den opmærksomhed han har været vant til, og han har følt sig overset i det store selskab.
 
Efter at Roc-A-Fella blev solgt til Def Jam og Jay-Z og Damon Dash gik hver sin vej, blev Jay-Z President of Def Jam, imens Dash fortsatte sit virke i Damon Dash Music Group, som blandt andet har Beanie Sigel under vingerne. Indtil sidste uge var M.O.P. også en del af selskabet, men de valgte at forlade Dash, da de ikke var helt tilfredse med at blive syltet gang på gang.
 
Selvom Damon Dash via Roc-A-Fella har bevist sit værd som iværksætter er der ifølge rygterne ikke mange selskaber, der er interesseret i at have noget med ham at gøre.

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [101 - 110]
næste >< forrige Her vises [101 - 110]