Eminem og Apple har indgået forlig i retssagen om brud på Em's copyright-rettigheder, efter at computergiganten havde brugt en af hans sange uden tilladelse. Eminems Eight Mile Style startede retssagen sidste år med beskyldninger om, at Apple havde brugt nummeret "Lose Yourself" i en reklame for den populære Ipod, ulovligt. Ifølge den oprindelige anklage, skulle Apple-chefen Steve Jobs have ringet til Eight Mile Style's manager Joel Martin for, at bede om tilladelse til at bruge sangen, men hans ønske var blevet afvist.
Em's anklager sagde i anklageskriftet at: "Eminem har aldrig på nationalt plan givet tilladelse til nogen kommercielle produkter (...) enhver berettiget aftale ville kræve et stort pengebeløb i omegnen af 10 millioner dollars".
Reklamen omhandlede en 10årig der gik og sang Em's tekster. Reklamen blev vist på Apples hjemmeside og kørte ligeledes på MTV i en kortere periode. Ifølge Em's advokater var alle involverede i sagen med til, at opnå en tilfredsstillende løsning...
Imens Eminem har travlt med diverse retssager, så er makkeren - Bizarre fra D-12 - blevet offer for MTV's "Punk'd" - en serie der i øvrigt kører på TV2 Zulu. I episoden bliver Bizarre hevet ind til siden af en politimand efter, at en hæveautomat har givet ham adskillige flere penge end han bad om. Det var Proof fra D-12, som havde været med til at sætte joken op og efterfølgende er Bizarre blevet kimet ned af familie og venner, som har drillet ham med hans optræden.
Selv siger han: "Proof er altid involveret i noget crazy shit. Jeg har aldrig været ude i så meget crazy shit, som han er (...) jeg tænkte bare, at hvis hæveautomaten spyttede disse penge ud - efter at jeg havde trykket min pin-kode - var det værste der kunne ske, at de kunne trække pengene fra min konto. Jeg tænkte bare, at det her var ufatteligt!".
Bizarre forklarede, at denne episode tidsmæssigt lå tæt op af en anden hændelse, som han og Proof for nyligt har afsluttet: "Denne fyr sagde, at mig og Proof havde tæsket ham på en restaurant kaldet TGI Friday's (...) Jeg har været i retten med den sag i løbet af de sidste 5-6 måneder. Så denne hændelse kunne bare have været droppet normalt, men betjenten var et rigtigt røvhul - gik igennem alt med, at mig og Proof var fanget i den samme sag igen... jeg tænkte bare: Damn, os to igen!".
Bizarre ville dog også lige gøre det klart, at "Punk'd"-afsnittet ikke havde reflekteret hele scenariets forløb! Hans kommende debut-solo-album, "HanniCap Circus", er i øvrigt sat til at ramme butikkerne d. 28. juni... så skulle der nok være lidt lir til de hungrende freaks derude!