ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Alliancen rokker igen!

12/05/2005 - Lagt online af Quist82

Som de fleste af jer nok ved, så er Alliancen - Patrick Chan og Niko(tino) - kommet op på benene igen og har netop lanceret deres glimrende hjemmeside: www.ilovealliancen.dk. Hvis du ikke har fanget den endnu, så tjek det endelig ud... du kan bl.a. downloade deres 14 tracks mixtape "Farvel til Hiphop vol.1" gratis... se billeder og få de seneste nyheder - go peep!
 
Til alle jer som ikke kan få nok, så spiller de også en del live-jobs i den nærmeste fremtid. Lørdag d. 14. maj spiller de på Loppen - Christiania - sammen med bl.a. Cas, Humme, Loke Deph & Rux og Guldgruppen. Festen starter kl. 21.00 og hele herligheden fås for kun... ja, faktisk 0 kr. Så der er ingen undskyldning for ikke at dukke op og give den gas!
 
Fredag d. 3. juni afholdes der "de otte bedste part 2", som er genoplivelsen af den famøse freestylekonkurrence, som Per V tidligere har vundet. Deltagerne her er bl.a. Jøden, PTA, Ham den lange, MikL, Pede B og Kim Jensen... og ja, på nuværende tidspunkt er der kun 6 deltagere. De sidste to findes ved afstemning inde på Rapspot.dk (sæt din stemme via dette link: http://www.rapspot.dk/tmp/arkiv/000821.php). Der vil være optrædener fra Per V, Looney Teknix feat. Niko, Sheriff og Kontras. Aftenens konferencier er DeePee (RBC) og Patrick Chan. Billetter koster 140 kr. via Billetnet.dk og 150 kr. i døren!
 
Dagen efter - altså lørdag d. 4. juni - optræder Alliancen The Rock i København. Det foregår som en dobbelt-koncert sammen med rockgruppen Dying Day. Denne festlighed koster 55 kr. og starter kl. 21.30. Så hvis du både er til nice Hiphop og hårdfør rock, så er dette stedet at slå dine folder... der skulle da være lidt til enhver smag, så hiv læder-baggies'ne frem og kom af sted!

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [631 - 640]
næste >< forrige Her vises [631 - 640]