ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

The Justus League holder den kørende!

21/05/2005 - Lagt online af Quist82

Hiphop-kollektivet The Justus League fra North Carolina, forbereder sig i øjeblikket på, at fortsætte deres linde strøm af album-releases hen over sommeren. I forvejen har der været en del fokus omkring The League grundet Little Brother's og produceren 9th Wonder's forskellige arbejder og optrædener samt, at Hall of justice Music Group og 6 Hole Records for nylig har udgivet albums med The Away Team og L.E.G.A.C.Y.
 
The Away Team - som består af rapperen Sean Boog og produceren Khrysis - udgav for nylig deres debutalbum, "National Anthem", som er en refleksion over deres "east coast" rødder. Albummet indeholder bl.a. gæsteoptrædener fra Joe Scudda, Chaundon, Big Pooh og Phonte fra Little Brother.
 
Samtidigt perfektionerede North Carolina rapperen L.E.G.A.C.Y. (Life Ends Gradually And Changes You) hans for nylig udgivne debutalbum, "Project Mayhem", som bærer stærkt præg af hans store musikalske inspirationskilder, hvilke bl.a. inkluderer LL Cool J, Big Daddy Kane, The Doors, Jimi Hendrix og Kurt Cobain.
 
L.E.G.A.C.Y. forklarer kort om Hiphoppens betydning for ham: "Hiphop holdt mig ude af problemer (...) Jeg lærte, at respektere mig selv og det gav mig mulighed for med tiden, at modtage andres respekt".
 
Næste interessante udgivelse bliver Joe Scudda's debutalbum, "Open for Business", som er sat til at udkomme en gang senere på sommeren og vil blive produceret af 9th Wonder og Khrysis.
 
Husk også at holde øjnene åbne for Little Brother's mixtape-agtige album, "The Chitlin Circuit (Version 1.5)", som er sat til udgivelse d. 7. juni. Dette album vil bl.a. indeholde featurings fra prominente navne som Kanye West, Big Daddy Kane, Consequence samt mange flere!
 
Godt at se, at The Justus League ikke sover på laurbærrene, men at de bliver ved med at sende interessante albums på gaden... og der er mange flere på vej - vi holder jer opdateret når vi ved nærmere!

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [701 - 710]
næste >< forrige Her vises [701 - 710]