ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Ruff Ryders Jin stopper rap-karrieren!

22/05/2005 - Lagt online af Quist82

Rapperen Jin har afsløret, at han nu smider håndklædet i ringen for hans rap-karriere og sætter sin titel som MC på "hold", imens han udforsker andre muligheder. Der har igennem de sidste par måneder været meget snak og mange rygter fremme omkring Jin's fremtidige "record deal" og mens pladeselskabet aldrig officielt droppede ham, så fik de her en kærkommen "gave" da han selv fortalte, at han stopper.
 
"Jeg skal ikke i studiet mere" udtaler Jin og fortsætter "De der 2F2F ("To Fast To Furious" er en film hvor Jin havde en stor rolle, red.) lønchecks har ikke været så dårlige og det at gå til filmpremiere har også været ret sjovt. Måske skulle jeg seriøst hengive mig til skuespilkarrieren. Der er bestemt nogen muligheder der".
 
Jin hittede stort med den originale sang "Learn Chinese" i 2003, men Ruff Ryders formåede desværre ikke, at drage nytte af singlens succes. Efter adskillige forsinkelser så hans debutalbum, "The Rest Is History", endelig dagens lys, men salgstallene led under dårlig og vag promotion - dette var på trods af, at navne som Kanye West, Wyclef Jean og Styles P var med inde over som gæsteoptrædener og at han havde Swiss Beats med på produktionssiden.
 
"Måske skal man begynde, at fokusere på hvad jeg har opnået i min tid - hvilket i mit hjerte er en hel masse, som jeg er utrolig stolt af - i forhold til, at fokusere på hvad jeg ikke har opnået", fastlår Jin. "For hvad det er værd, så ved jeg at de 100.000 af jer, som gik ud og købte "The Rest Is History", udelukkende gjorde det fordi i var støtter af mig og min musik... og ikke fordi radioen eller TV'et hjernevaskede jer til at tro, at jeg var det hotteste "shit" derude - eftersom jeg knap var på nogen af delene".
 
Jin skrev i sin tid under på en aftale med Ruff Ryders, efter han syv gange i træk på imponerende vis havde vundet BET's populære "Freestyle Friday"-konkurrence. Men mere kom der altså ikke ud af ham i denne omgang og han har afslutningsvis indspillet nummeret "I Quit"!

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [681 - 690]
næste >< forrige Her vises [681 - 690]