ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

50 Cent sagsøger DVD-producent

03/06/2005 - Lagt online af KimBlim

50 Cent har sagsøgt firmaet Czar Entertainment på grund af et interview han selv har medvirket til.
 
På DVD'en "The Infamous Times: The Original 50 Cent: The True Story of the Legend Who Inspired the Biggest Name in Rap", medvirker 50 Cent i et interview, men nu siger rapperen at han aldrig har givet sin tilladelse til at interviewet blev brugt.
 
Jimmy Rosemond, talsmand for Czar Entertainment, er ikke helt enig i 50 Cents udlægning af sagen, og siger at "50 Cent gik med til at lave interviewet og vidste at DVD'en ville udkomme".
 
DVD'en er en del af serien "The Infamous Times", der viser skyggesiden af livet på gaden. Netop denne DVD handler om Kelvin Martin, der var kendt under øgenavnet "50 Cents". Martin var en kendt kriminel, der afpressede og berøvede adskillige rappere op igennem 1980'erne, indtil han døde i en regn af kugler.
 
Dokumentaren kigger nærmere på Martins liv og personlighed og indeholder interviews med venner, partnere, familie, rappere og dj's - og altså 50 Cent, som snakker om Martins indflydelse og sammenligner sit eget liv og opvækst med Martins.
 
Rosemond afviser søgsmålet og siger at 50 Cent er en klovn, som lavede interviewet frivilligt. Han siger desuden at al balladen kun er opstået fordi det er kommet frem at 50 Cent ikke har betalt for Martins gravsten, selvom han havde lovet det.
 
Hele affæren bliver lidt mere speget når man tænker på at Rosemond er manager for... The Game! Rosemond påstår at 50 Cent er rasende og jaloux på Game, og at han er bange for at Game overtager hans position som en af de største rappere i verden.
 
Søgsmålet bliver taget med en knusende ro fra Rosemonds side: "Jeg har penge. Jeg er ikke flad og jeg kan kæmpe mod 50 Cent i en retssal."
 
How to rob anyone?

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [601 - 610]
næste >< forrige Her vises [601 - 610]