ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

The Nod Factor Part 2

Tilbage ved tasturet igen, og klar til endnu en omgang Nod Factor, aint life just lovely…. Da dansk Hip Hop gennem det sidste stykke tid har været gennemsyret af jalousi, bitterhed, idioti og barnlighed, har jeg valgt at fokusere på noget positiv i denne længe ventede udgave af min klumme. Jeg vil nemlig skrive om ting jeg glæder mig til her i 2004, og det er selvfølgelig ting der har relevans til den musik vi alle elsker, nemlig Hip Hop. Jeg glæder mig usigeligt meget til "Gadeplan" rammer butikkerne, for det Sonny B har haft spillet for mig lyder simpelthen for godt til at være sandt. Nummeret med Clemens er intet mindre end fabelagtigt, Niarn, L.O.C. og N.I.S.-tracket er en banger af format, Fred Nukes produktionerne er i verdensklasse og Strøms bidrag er off the heezy! Jeg glæder mig som et lille barn til at høre resten af pladen, og forhåbentligt kommer den til at fremstå som en helhed selv om der er mange forskellige navne med på albummet...

Noget andet som jeg glæder mig til, og som alle andre også burde glæde sig til, er debut-albummet fra Sheriff. "Benzin På Bålet" er titlen, og albummet kommer her i slutningen af maj, så cop that når du ser det. Sheriff er en gruppe bestående af Mattæus og Per fra Helt Sikkert-clicken, og her er tale om et album der indeholder alt fra club-bangers til dybt personlige numre, og som uden tvivl er et af de bedste album der rammer gaden i 2004.  Det er Empire Music, selskabet jeg selv er en stor del af, der udsender Sheriff’s album, og vi er også meget snart klar med debut-albummet fra Strøm. Det glæder jeg mig også meget til, for Strøm’s album tegner til at blive et af de bedste inden for dansk Hip Hop i mange år, og alle fans af JMA og Strøm kan roligt begynde at glæde sig. Jeg garanterer personligt at ingen vil blive skuffede, når det endnu unavngivne album rammer butikkerne til august. Første single er ude om kort tid, og inden længe vil der på www.empiremusic.dk være smagsprøver på det kommende album. Så hold øje med siden, hvor der også vil komme en Sheriff-sampler op inden længe... Jeg glæder mig ikke længere til Ghostface-albummet "The Pretty Toney", for det har jeg fået, og med mindre Nas overgår sig selv når "Streets Disciple" udkommer (som jeg også glæder mig til), så bliver "The Pretty Toney" årets album. Det er ubeskriveligt dope, men da der kommer en anmeldelse af det inden længe her på www.hiphop.dk, vil jeg ikke skrive mere om det her i klummen.. Jeg glæder mig til Cormega’s nye udspil, der også skulle være lige på trapperne. Mega er som alle ved en rapper jeg værdsætter meget meget højt, og jeg har på fornemmelsen at hans kommende album vil blive the bomb shit.. My oh my, der er mange ting jeg glæder mig til år, et 2004 der rent faktisk ser ud til at blive et fornuftigt år for Hip Hoppen, men lad os nu se om det holder stik.

Lige nu glæder jeg mig til at skrive næste udgave af The Nod Factor, og til at få noget søvn, for klokken er blevet mange, og Liverpool møder Scum i morgen (red. oplyser at LFC fortjent sejrede 1-0, jo taaaaaak), så der vil jeg gerne være frisk når jeg skal se dem sejre. On that note, og med de begivenheder der er indtruffet på Rapspot i den senere tid, vil jeg afslutte Nod Factor med et citat, der aldrig bliver uaktuelt: "Arguing on the Internet is like running in the Special Olympics. Even if you win, you’re still retarded". Peace out, til alle mine insider-homeys I den hemmelige "Vi styrer al Hip Hop I Danmark"-loge, u know who u are!

26/04/2004 - Lagt online af Creative

Relateret indhold på hiphop.dk

Artikel arkiv

næste >< forrigeHer vises [11 - 20]
næste >< forrige Her vises [11 - 20]