ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

ATI2004 - Dagens Program: Lørdag

20:15 Ham den lange og K-Liir
21:00 Sheriff
21:45 Strøm feat. DJ Talkback
22:45 Sphaeren
23:45 Static og NatIll
00:45 Big Daddy Kane

LØRDAG

Med fredagen forhåbentlig vel overstået er det dagens program vi her skal fokusere på. Lørdagen er domineret af danske navne, for at slutte af med en af hiphoppens allerbedste rappere nogensinde.
 
Første act på scenen om lørdagen er Ham den Lange og K-Liir. De udgav tidligere på året albummet "Sammen og hver for sig" - en albumtitel der fortæller om de to rapperes meget forskellige indgange til rap. Ham den Lange er hovedsagligt kendt for sine freestyles, som han bl.a. har demonstreret ved Fight Night-arrangementet.
 
Næste optrædende er Sheriff, som stammer fra Helt Sikkert crewet. Sheriff er også album-aktuelle for tiden med "Benzin på Bålet", som demonstrerer Porno Per og Machacha fra flere forskellige vinkler. Der er både fest-sange og mere dybsindige tracks på albummet, og på sidstnævnte får de to rappere for alvor krænget indersiden ud, så de blotter alle følelserne. Det bliver spændende at se dem live.
 
Sheriffs labelmate fra Empire Music, Strøm træder som næste mand på scenen. Strøm har i mange år været kendt som en fremragende freestyler, og det har da også ført til at han for sidste år vandt Fight Night. Strøm har også opnået en del airplay med sin gruppe, Jyder med Attityder, men nu er han altså solo - og dog, for han har DJ Talkback med sig. Strøm har fornylig haft sin video til "Dét" i rotation på Boogie, og samtidig har der i undergrunden været en del hype omkring ham, fordi han er en af deltagerne i en af de mest omtalte beefs gennem længere tid, nemlig hans kontrovers med Niarn.

Endnu et Helt Sikkert act indtager scenen, og endnu en gang er det en gruppe der er album-aktuel. Københavner-trioen Sphaeren, der henover sommeren udgav deres andet album, "Ord Jeg Forstår", skal nok forstå at henrykke publikum med deres storbyfortællinger og ordlege. Stick Up, Supardejen og Muggz Malibou vil forsøge at erobre Århus, og mit gæt er at publikum vil blive overrasket over hvor meget hype deres show kan generere.
 
Sidste danskere på scenen denne lørdag er Static & Natill. Duoen der tager hiphop tilbage til hvor den startede med deres fantastiske sceneshow, hvor det i bogstavligste forstand handler om hiphop-musikkens grundelementer: en mc, en dj. Static har i mange år været kendt for sine færdigheder på grammofonspillerne, og Natill er respekteret overalt for sine lyriske skills - som bliver leveret på engelsk, naturligvis. Static & Natill smider snart en EP på gaden, og vi er mange der glæder os!

"The big daddy, as in your father" - jo tak!
Big Daddy Kane betræder dansk jord for første gang siden 1989, og her er for alvor tale om en af rappens store legender! Metaforernes mester, Big Daddy Kane har oplevet meget i sin tid indenfor kulturen - han har været dj for Roxanne Shante, skrevet tekster for Biz Markie og udgivet ikke mindre end 8 soloalbums! Hvis man vil i stemning til denne koncert kan man jo starte med at sætte de tre første BDK-albums på, lytte til "The Symphony" med The Juice Crew, se "Posse" hvor Big Daddy spiller cowboy og afslutte med at sætte "The Man, The Icon" fra 2002 på - og så er man kun halvvejs! Kort sagt: Dette kan kun blive kæmpestort! Min fornemmelse fortæller mig at lørdagen slutter med et brag af usete dimensioner, og at folk vil drømme rap når de omsider falder i søvn...

17/08/2004 - Lagt online af KimBlim

Denne artikel er en del af følgende tema(er):

Artikel arkiv

næste >< forrigeHer vises [11 - 20]
næste >< forrige Her vises [11 - 20]