Aarhus Took It - recap: lørdag
Lyden af Strøm MC og DJ Talkback kom allerede ud af højtalerne da jeg entrede Ridehuset, så for anden dag i træk missede jeg en del af navnene, men med tanke på hvor få mennesker der var til stede og hvor lav stemningen var på daværende tidspunkt, har jeg på fornemmelsen at jeg ikke er gået glip af det helt store show - der skal trods alt noget stemning til før en koncert er helt vildt fed.
Det kneb da også lidt for Strøm at få publikum helt op at ringe, selvom han spillede de numre som folk kender, bl.a. den første single fra hans album, "Dét". Derudover blev der krydret med tracket fra "Gadeplan", og selvom han gjorde sit bedste for at få publikum bag sig, manglede der nogle deciderede hits og en hel del mennesker for at stemningen kunne komme helt op at ringe. Strøms hypemand, Møgfjæs, gjorde sit yderste for at genere undertegnede, med sit maniske, apatiske løb fra den ene side af scenen til den anden, uden nogen situationsfornemmelse overhovedet - selv under de stille numre kørte tændstikbenene som trommestikker, og det så helt ærligt lidt fjollet ud.
Repræsenterende Helt Sikkert-crewet var Sphaeren de næste på scenen, og det er et af de danske navne jeg sætter meget pris på, og de gik da også godt igang, flankeret af en fyr på spade, som SuparDejen sagde nærmest var medlem af Sphaeren nu om dage. Showet virkede ikke helt gennemøvet, og der var lidt problemer med teknikken, men rappernes
optræden var upåklagelig og de leverede deres rim med sædvanlig bravado. Højdepunktet for mig under Sphaerens optræden var "Kbh. Pt.2", og jeg savnede part 1 af samme track, men Muggz Malibou fortalte mig, at de gerne ville lidt videre i teksten, og selv rapperne var trætte af at fremføre nummeret.
Som et lille surprise-element i aftenens program, overtog Den &Aelig;gte, Joe True, scenen fra sine Helt Sikkert-kollegaer. Undertegnede havde i optakten til Aarhus Took It, efterlyst at netop Joe True fortjente chancen for at optræde på dette års festival, efter at have vundet en del respekt i løbet af det sidste års tid. "Nørrebro Hotride", den nyeste single fra Joe True, var første track, og Machacha bakkede godt op. Derudover blev også nummeret fra "Gadeplan" blæst af, og selvom der reelt set kun var sat fem minutter af i programmet til Joe True,
brugte han ca. et kvarters tid på scenen. Publikum var på dette tidspunkt stadig ikke helt op at ringe, men der var dog kommet en hel del flere mennesker ind i salen, og ingen af disse ville blive skuffet over resten af aftenen.
One MC, One DJ overtog scenen i form af DJ Static og Natill, og dem der har set duoen optræde før, ved godt hvordan showet kører: Minutiøst planlagt ned til mindste detalje, og fremført med en professionalisme som der ikke er set lignende i Danmark. Natill var i sit sædvanlige aggressive humør, og fremtoningen bærer da også præg af at Natill føler at scenen ER hans! Og bakket op af Statics præcise cuts og hårde beats, er showet simpelthen fuldendt. Når de så krydrer deres show med nogle af de bedste beats nogensinde, er der som tilskuer ikke noget man kan gøre, andet
end at overgive sig. Jeg vil ikke yderligere i detaljer her, da jeg ved at der bliver arbejdet på en anmeldelse af showet, men overordnet kan jeg kun sige at Static & Natill er blandt de bedste koncerter jeg nogensinde har set.
Inden Big Daddy Kane skulle på scenen blev showet en kort overgang afbrudt af arrangøreren Henning Winther, der kom ud med en lidt sørgelig meddelelse; Der er simpelthen ikke solgt nok billetter til dette års Took It, og der er en reel risiko for at dette års Took It, bliver den sidste, medmindre der bliver solgt mange en-dags billetter på sidste-dagen.
Anyways, on with the program: Big Daddys DJ overtog pulten, og begyndte at spille en række hiphop-klassikere, for at varme publikum op, og gøre dem klar til at se The Man, The Icon. Da Big Daddy endelig indtog scenen var det som en drøm der gik i opfyldelse for en hel del af tilskuerne, især dem over de 25, der alle husker Big Daddy Kane fra hans velmagtsdage. Jeg har altid anset Big Daddy Kane som en af de bedste rappere nogensinde, og nu kan jeg så tilføje at hans liveshow også er helt i top. En mand med så stort et repertoire, hvoraf mindst 7-8 numre kan anses som ægte hiphop-klassikere, ved nok hvordan man får publikum med sig, og den arrogance man altid har forbundet med Big Daddy Kane var forsvundet som dug for solen. Naturligvis var Kane overlegen, men han var det med et smil på læben, og jeg var positivt overrasket over hvor venlig Big Daddy virkede - for er der en person der kan tillade sig at spille lidt
smart, så er det sgu' Big Daddy Kane.
Aftenen sluttede, og mit gæt er at alle gik hjem med en rar fornemmelse i maven - de folk jeg snakkede med var ihvertfald godt tilfredse. Imorgen tager Århus den en gang mere, måske for sidste gang, medmindre I løfter op i jeres hængerøv og kommer afsted for at se M.O.P.. Støt op for helvede!