ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

50 Cent skaber kaos

10/07/2005 - Lagt online af KimBlim

50 Cent er pt. igang med at indspille den semi-selvbiografiske film, "Get Rich or Die Tryin'", og han har valgt at flytte optagelserne fra Toronto til New York City for at give filmen et mere realistisk look.
 
Den beslutning er ikke noget som politiet i New York er glade for, idet at 50 Cent afslutter hver dags optagelser med at smide en håndfuld $50-sedler op i luften, hvorefter publikum bryder barrikaderne og stormer settet, for at få fingrene i 50's 50'ere.
 
Der var yderligere kaos da 50 Cent den anden dag kørte ind på en Dunkin Donuts, og hele stedet gik amok i jagten på at snakke med rapperen - det endte med en smadret Donut-forretning, hvor møblerne lå hulter til bulter og alting var ødelagt på den ene eller den anden måde.
 
Til gengæld siger folk der arbejder på filmen at 50 Cent viser sig fra sin mest professionelle side når det kommer til skuespillet; han kommer til tiden hver morgen og er aldrig påvirket af hverken alkohol eller hash.
 
Fans af 50 Cents musik kan godt glæde sig lidt over skuespillerkarrieren, for når 50 ikke lige er med i en scene, sidder han i sin trailer, som er udstyret med et studie, så han kan lave musik i pauserne. 

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [621 - 630]
næste >< forrige Her vises [621 - 630]