ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

DJ Direct ny danmarksmester i mix

06/08/2005 - Lagt online af KimBlim

Der blev igår afholdt de danske mesterskaber i mix i Vega, og eftersom den forsvarende mester, Turkman Souljah, valgte ikke at stille op, var man garanteret en ny vinder.
 
DJ Direct - straight outta Hvide Sande - blev aftenens vinder, og han tog dermed "The Double", eftersom han også vandt DMC Battle for Danish Supremacy tidligere på året.
 
Det var dog en utrolig tæt battle, eftersom at DJ Diverze sluttede på en andenplads blot et point efter vinderen! På de følgende pladser fandt man DJ Credit og  DJ Needlesplit.
 
Resultatet betyder at Direct skal stille op i to konkurrencer, når han skal repræsentere de danske farver når årets DMC World DJ Championships løber af stablen den 25./26. september.
 
DJ Noize og Jeppe "Jay-B" Bisgaard var værter ved arrangementet, og de blev flankeret af et dommerpanel, der bestod af DJ Ugerløse, DJ Knud, Turkman Souljah, DJ Unique, DJ Jett, DJ Sid (Svensk mester), Silk Kuts (UK), Mr. Brown (UK) og Vinyl Richie (UK).
 
Udover at opleve finalisterne fyre den af på de to hjul af stål, kunne publikum også glæde sig over shows fra Joe True, Per V, Rent Mel, det engelske DJ-crew UKT Team og som rosinen i pølseenden gav den svenske mester DJ Sid også prøver på sin kunnen.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [731 - 740]
næste >< forrige Her vises [731 - 740]