ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Busta Rhymes nummer leaket af Flex

12/02/2005 - Lagt online af KimBlim

Efter lang ventetid er der endelig kommet et nyt Busta Rhymes nummer ud - det var dog ikke helt meningen!
 
Funkmaster Flex havde fået fat i tracket, "Hurt You", og valgte at spille det på Hot97 uden at få Bustas tilladelse. Busta og resten af Aftermath prøver nu at finde ud af hvordan nummeret er kommet i Flex's hænder og hvorfor Flex ikke tænkte på at spørge om lov til at spille det, men Funkmasteren har ikke svaret på Bustas opringninger. Busta Rhymes og Funkmaster Flex har altid haft et glimrende forhold, og derfor er det ekstra skuffende for Busta, at det netop er Flex, der har leaket nummeret.
 
Det er lidt over to år siden at vi sidst har hørt noget fra Busta, men han siger selv at det var en nødvendighed pga. hans nye kontrakt med Aftermath og deres strategiske planlægning.
Nu er han så småt igang med at forberede sig på at promovere sit nye album, "The Big Bang", men det er ikke en opgave Funkmaster Flex har gjort lettere; Busta siger at en masse radio-dj's føler sig forbigået og kan ikke forstå at de ikke har fået "Hurt You" til at spille på deres stationer, og det kan komme til at skade Busta, hvis nogle af dem vælger at boykotte hans musik. 
 
Selvom det naturligvis er lettere uheldigt at fejlen er sket, har Busta kun en besked til sine fans: "Tell them the kid is coming!".

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [731 - 740]
næste >< forrige Her vises [731 - 740]