ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Kartellet åbner for GURU på torsdag

14/03/2006 - Lagt online af PTA

Når garvede GURU kendt fra Gang Starr Foundation og Jazzmatazz går på i Amager Bio tordag d. 16/3 er det efter scenen er blevet varmet op af et par unge revolutionærer. Det er nemlig Kartellet, der består af Fantomet og Tempo Bang, der har fået tjansen med at sætte gang i publikum.
 
Kartellet er nok mest kendt for at have gjort god figur ved MC's Fight Night i såvel 2004 som 2005. Showet på torsdag giver dog adskillige muligheder for at tjekke status, når det kommer til drengenes skrevne rim. De har nemlig mellem de mange battle-arrangementer brugt tiden til at nedfælde et par verselinier, der skulle udmynte sig i en god gammeldags demoudgivelse om føje tid.
 
GURU tropper i øvrigt op med både DJ Doo Wop og DJ Solar, der står for at levere beats til raplegenden på Europaturneen, og Krumb Snatcha har også været med på et par af gigsne, så vi kan krydse fingre for D & D-rapperen også støder til på Amager. 
 
BILLET KØBES PÅ BILLETNET.DK
 
Mere info: www.amagerbio.dk - www.gurugangstarr.com  - www.kartellet.info.  
 

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [481 - 490]
næste >< forrige Her vises [481 - 490]