ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Fredro Starr fra Onyx i dansk samarbejde

01/04/2006 - Lagt online af PTA

Rapperen Fredro Starr, der brød igennem med gruppen Onyx i halvfemserne, lancerer nu muligheden for et partnerskab med en dansk kunstner. Onyx, kendt som the original nastee niggus, har tidligere stået for skelsættende samarbejder, bl.a. da de slog sig sammen med Biohazard og lavede en New York Hardcore version af hymnen til bøllebank "Slam". Siden har Fredro Starr gjort sig bemærket både på film og TV, bl.a. i sit-com'en "Moesha" og tweenagertøsefilmen "Save the last dance".
 
Nu skal Fredro Starr imidlertid til at lave radio og til det har han søgt hjælp herhjemme. Han skal nemlig coaches i radiokunsten af den garvede vært Jimmy Stahr. Jimmy Stahr har både været forfatter, folketingspolitiker og foredragsholder, men er nok mest kendt fra børneprogrammet "Spørg Olivia", hvor landets unger fik at vide hvorfor solsorten altid sidder øverst i træet, samt andre af livets gåder.
 
Jimmy Stahr er kendt for sin venlige, imødekommende stemme, og skal lære den temmeligt aggressive Fredro Starr at slappe mere af og måske endda grine lidt, når han er i æteren. Adspurgt om hvad han mener han har tilfælles med sin danske navnebror svarede Fredro Starr:
 
"From what I understand we're both down with sticky fingers." 

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [471 - 480]
næste >< forrige Her vises [471 - 480]