ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Hot97 risikerer at blive sat på gaden

01/05/2006 - Lagt online af KimBlim

Radiostationen Hot97 risikerer nu at skulle finde sig et nyt sted at sende fra, da de kan blive smidt på gaden af deres udlejer.
 
Udlejeren gav sidste år Hot97 strenge ordrer om at besøgende rapstjerner max. måtte medbringe en gæst hver, men det påbud er gentagne gange blevet overtrådt, hvilket har medført nogle problemer. Grunden til påbuddet var ganske simpelt, at der adskillige gange er opstået skyderi(!) i og udenfor bygningen, når der har været samlet for mange homeboys!
 
Påbuddet kom efter at 50 Cent og Games crews kom i klammeri og udvekslede kugler inde i receptionen og en 28-årig mand blev såret. Desuden er det også et skyderi ved Hot97 der førte til retssagen, hvor Lil Kim begik mened - en forbrydelse hun nu afsoner sin dom for.
 
Dråben der har fået bægeret til at flyde over og få udlejeren til at udtale, at de "er nødt til at overveje situationen", er onsdagens wild west-lignende shoot-out, hvor rapperen Gravy blev skudt.
 
Så hvis du står og skal en tur forbi New York, så er 395 Hudson Street måske et meget godt sted at undgå, medmindre du vil have lidt af den ægte charme The Big Apple har at byde på...

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [481 - 490]
næste >< forrige Her vises [481 - 490]