ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

LL Cool J vil arbejde sammen med 50 Cent

04/07/2006 - Lagt online af KimBlim

Det er kun et par måneder siden at LL Cool J udgav sit "Todd Smith"-album, men han er allerede igang med at forberede efterfølgeren.
 
Det næste album kommer angiveligt til at få titlen "Todd Smith, Part 2: Back to Cool" og skulle gerne udkomme allerede i dette efterår! Det bliver LL's sidste album på Def Jam, hvor han har været siden starten af hans karriere - faktisk var LL Cool J den første kunstner nogensinde, som Def Jam udgav, da de udsendte "Radio" i 1985.
 
På det nye album vil Mr. Smith arbejde sammen med G-Unit chefen, 50 Cent, som han siger minder meget om ham selv:
"50 minder mig en hel del om ting, som jeg gjorde og steder jeg har været i mit liv, og jeg tror vi kan have det sjovt sammen." siger LL og tilføjer "Han er talentfuld og jeg har noget jeg gerne vil have sagt, som jeg tror han kan hjælpe mig med".
 
"Todd Smith" solgte 116.000 eksemplarer i den første uge det var ude, hvilket kun var nok til en sjetteplads på Billboard-listen, men set over en hel karriere føler LL sig alligevel som en heldig kartoffel:
"Jeg har været velsignet. Jeg anede ikke at det ville gå sådan her - det er ret vildt".

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [401 - 410]
næste >< forrige Her vises [401 - 410]