ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Se Cas' "Selv Venner" feat. Jokeren!

23/08/2006 - Lagt online af KimBlim

Da Cas tidligere på året udgav "Velkommen til Vrangsiden" fik albummet en hel del omtale pga. den første video, der ikke just var egnet for mindre børn, idet den indeholdt nogle lettere x-rated scener.
 
I forbifarten glemte folk måske at lægge mærke til nummeret "Selv Venner", hvor Jokeren har lagt vokal til også - nummeret er en kulmination på et venskab, der fik sin begyndelse i 1999, da de to rappere mødte hinanden i det nu hedengangne selskab $kandalø$' studie.
 
Årene gik, men det lå ligesom i luften at de to skulle lave noget sammen, og det endte så med at Cas ringede til Jokeren, der selv om han selv havde travlt, var frisk på at lave et nummer.
 
Nu er der så kommet en video til "Selv Venner" - en video man kan se på Cas' pladeselskab, Casino Records, website: www.casinorecords.dk - tjek hvordan Jokeren og Cas bliver berøvet af folk der angiveligt skulle være deres venner, hvorefter de - med et smil på læben - berøver hinanden.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [371 - 380]
næste >< forrige Her vises [371 - 380]