ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Videoer fra O.R.

02/10/2007 - Lagt online af Polkafjæs

Siden Organiseret Riminalitet i sommers udgav deres anmeleerroste plade, "Med Love Skal Man Land Bygge" (som fik topkarakter her på siden), er det begrænset, hvor meget man har hørt fra dem. Det skyldes ifølge dem selv, at de har kørt "'Champagne-og-vindruer-på-divan'en'-stilen". Pladesalget er gået forrygende, og første oplag er allerede røget, så man kan sige, at de har noget at have selvsikkerheden i. Heldigvis (vil nogle mene) er de blevet en smule mindre snobbede med tiden og har trukket i arbejdstøjet. De bombastisk bangende baryler er back in business med billeder i bevægelse. Denne gang er der nemlig tale om intet mindre end to musikvideoer!
 
Folkene fra Slumfilm, som også stod for videoen til nummeret "Med Live Skal Man Band Bygge", har stået for visualiseringen af nummeret "Kom Så". Der er tale om en musikvideo, der er lige så sprængfyldt af energi og forvirring som selve nummeret. Intet filmisk mesterværk, der er en Cannes-pris værdig, men af danske rap-videoer har det helt klart en høj standard. Se den her: http://kortlink.dk/riminalitet/4a8h .
 
Anden video er lavet til det hidtil uudgivede track "Ligger Tight". Musikken er O.R. som vi kender dem med højt udviklede og dybt indviklede måder at blære sig på. Videoen er en ultra-low-budget-video i den bedre ende og er krydret med lidt graff og grafik, hvis man af den ene eller anden grund skulle blive træt af de fem flæskefede fyre, og gæstes yderligere af en robothund fra BR. Værd at se, hvis du ikke har andet at lave - om ikke andet så for at høre musikken. Den kan ses her: http://kortlink.dk/riminalitet/4a8k.
 
Derudover har de været så flinke at lægge de to numre, der er blevet lavet video til, plus et remix af Kom Så op til fri download. Det må man sige er god service! De tre numre kan hentes her: http://www.riminalitet.org/files/Kom-saa_pack.zip.
 
Derudover spiller de til Århus Took It, som næppe kræver nogen særlig introduktion. Har du ingen billet, er du klogest, hvis du bestiller en med det samme. Der er garanteret værdi for pengene, og kun idioter vil misse det. For dem, der ikke får billet, er der inviteret til sørgefest hos mig ...

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [131 - 140]
næste >< forrige Her vises [131 - 140]