ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Skandinaviske DJ Mesterskaber til København

31/10/2007 - Lagt online af KimBlim

Den 8.december bliver det Skandinaviske DJ Mesterskab for første gang nogensinde afholdt i København. Det er tredje gang at mesterskaberne finder sted.
 
Det danske "landshold" består i år af den danske mester, Diverze, Needlesplit og DJ Credit. Svenskerne stiller med den forsvarende mester, Kid Sid, den svenske mester, DJ Ego og med DJ Alx, og den norske stolthed skal forsvares af DJ Final, der er norsk mester, DJ Handy Andy og DJ Big K. Sidstnævnte er iøvrigt blind!
 
Sidste år løb svenske DJ Kid Sid med trofæet, og i 2005 var det danske Turkman Souljah der kunne prale med at være den bedste DJ i Skandinavien.
 
Udover konkurrencen kan man opleve tyske DJ Rafik, der er forsvarende verdensmester, og den tidligere verdensmester, franske DJ Netik. Derudover kommer svenske DJ STQ og optræder med et DVD DJ show.
 
Sidst men ikke mindst optræder danske J-Spliff, der snart er albumaktuel med "ThreeSixty".
 
Hvis du vil opleve alt dette, så sker det i Amager Bio, og billetterne er til salg via www.billetnet.dk. Mere info kan ses på www.djbattle.net/masters07.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [131 - 140]
næste >< forrige Her vises [131 - 140]