Det er onsdag, og det betyder at Roskilde Festivalen har annonceret flere tilføjelser til årets program, og idag er der bl.a. blevet tilføjet sydafrikansk hiphop.
Gruppen fra det afrikanske kontinent hedder Tumi and the Volume, og er ifølge Festivalen et af de fremmeste navne på den voksende scene i Sydafrika. Gruppens musik er et organisk mix af jazz, funk og reggae, som tilsammen bliver til instrumenteret hiphop.