ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Wu-Tang Clan i Store Vega!

14/04/2008 - Lagt online af KimBlim

Vi har netop modtaget flg. pressemeddelelse fra Vega, og mon ikke der sidder nogle stykker og gnubber sig i hænderne nu...
 
"Med en totalt udsolgt koncert i aften med Method Man & Redman i Store VEGA bliver der helt sikkert rift om billetterne til koncerten med hiphop-legenderne Wu-Tang Clan
 
Den New York-baserede rap-gruppe Wu-Tang Clan opstod i 1993 på Staten Island, New York, og er anset som den måske mest revolutionerende rapgruppe i midthalvfemserne - ikke mindst på grund af deres originale lyriske univers og filmiske produktioner.
 
Kollektivet talte dengang ni medlemmer, heriblandt problembarnet Ol' Dirty Bastard, der ofte optrådte som frontfigur. ODB eller Dirt McGirt, som han også gerne ville kaldes, døde imidlertid på tragisk vis i 2004 af en overdosis, blot fire måneder efter deres optræden på Roskilde. De fleste af klanens medlemmer har sideløbende med Wu-Tang Clan skabt sig en solokarriere, heriblandt Method Man, der - ganske apropos - spiller i Store VEGA i aften.
 
Efter en pause på seks år udgav Wu-Tang Clan i december albummet 8 Diagrams, hvor det i øvrigt, som den første gruppe nogensinde, lykkedes dem at få tilladelse til at benytte samples fra The Beatles' bagkatalog. De samplede således "While My Guitar Gently Weeps" fra 1968-albummet The White Album skrevet af George Harrison. Med anmeldernes ord er resultatet af 8 Diagrams et mere gennemarbejdet og musikalsk album end Wu-Tang Clans tidligere udgivelser.
 
Line up er:
1.U-God 
2.Raekwon
3.Masta Killa 
4.Inspectah Deck 
5.GZA/Genius 
6.Ghostface
  
Wu-Tang Clan:
-         Store VEGA den 7. juni 2008 kl. 20:00
-         Billetpris: 350 kr. + gebyr
-         Forsalg: torsdag d. 17. april kl. 10.00 via vega.dk, Billetlugen og Fona."

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [61 - 70]
næste >< forrige Her vises [61 - 70]