Aarhus Took It er normalt en begivenhed der finder sted en gang om året, men i år var de økonomiske følger katastrofale, og derfor har Henning Winther, der står bag Took It, besluttet sig for at afholde et mindre arrangement, for at skæppe lidt i den slunkne kasse.
Arrangementet finder sted den 15.oktober, og det er nogle af undergrundens fineste der bydes på: J-Zone, Louis Logic og Vakill! De tre mc's vil optræde på kryds og tværs af hinandens shows, så man er garanteret en unik oplevelse. Aftenens hus-dj er DJ Static, som vil cutte plader fra både over- og undergrund.
Billetterne koster sølle 100kr., og kan kun købes i døren - døren er foriøvrigt døren til Sub'en i Fever, som ligger i Klostergade (i Århus naturligvis).
BAK OP!