Pornogangsteren fra det sydlige jylland, L:Ron:Harald, som for nogle år tilbage fik hele Danmark til at gå og rappe om en Opel Kadett, er klar med nyt album.
For dem der forventer mere af samme sjove skuffe, er der en større overraskelse i vente - Lars Jensen, som L:Ron borgerligt hedder, har nemlig lagt stilen fuldstændig om! Siden succes'en har Lars Jensen kæmpet med en sindslidelse, der har ført ham forbi den lukkede afdeling, og det er bl.a. den oplevelse, der bliver fortalt om på albummet "Noget du bør vide".
Den første single,"Tåren på min kind", har allerede fået en hel del positive tilkendegivelser i det danske hiphop-miljø, og selvom det ikke er alle, der er enige om Lars Jensens kvaliteter som rapper, er alle rørende enige om at teksten til "Tåren på min kind" rammer en dybt i hjertet, og mere "real" kan det vist ikke blive!
"Noget du bør vide" er ude nu.