Århus Took It Lørdag
Efter en noget skuffende aften igår med en Accapella-rappende Cormega og en weed-scented Devin the Dude, var det med en blanding af bange anelser om, at nedturen ville fortsætte i dag, og forventninger om at det måtte da blive bedre. Alene line-up'et gjorde, at man havde high expectations. De blev dog pillet lidt ned, da rygterne om, at Boot Camp Clik skulle være halveret florerede inden aftenens show, men det vænner jeg tilbage til.
Per V
Klokken var ikke meget mere end lige slået 20, da Per V entrerede scenen fulgt af Noize, Nappion og Luco, men de var også nogle meget travle herrer, idet de skulle levere et show i Horsens senere på aftenen. Man sad lidt med bange anelser for at folk havde valgt landskampen mod Grækenland istedet for Per V, men det viste sig hurtigt at blive gjort til skamme, for i løbet af meget få minutter var gulvet foran scenen packed med feststemte hiphopheads klar til at fyre den max af til denne sidste dag i årets Took it.
Det skulle vise sig at blive et særdeles seværdigt og tight show, Per V med crew leverede. Alle elementer undtagen graf var inddraget: Per V på rap, Noize på hjul, Nappion på mundtøj og Luco på backup-vokal.
Hele sættet hang utroligt godt sammen. Et dejligt sammensurium af Per V-tekster, lidt crowdparticipation, fantastiske cuts fra Noize, Mundgøjl fra Nappion og sang fra Luco, og det var virkelig en udsøgt fornøjelse at se, hvor stilsikkert elementerne blev udført.
Per leverede de fedeste numre fra sin plade, hvor selvfølgelig "Black Power" trak det største bifald, men hans hyldest til såvel "Rigmor"(Rim-ord) og Noize hen over Camron´s "Oh boy" faldt også i den grad i publikums smag. Jo, Per V var tændt i aften og hans kontakt til publikum var sublim, men crowden var også på i en grad, man hidtil ikke havde set til Took It ´05. Det kan kun smitte af, når man ser en så dedikeret mand på scenen, der har ikke andet end love til hiphop.
Nappion startede sin lille showcase med nogle meget mærkelige - nærmest retarderede lyde, og jeg sad og tænkte: "What the hell is this?"Men da han begyndte med et enkelt beat og bassgang og rytmemønstret blev mere og mere avanceret, blev jeg imponeret over hans skills med munden og stemmen. Det var yderst underholdende.
Per V introducerede en fransk B-boy - Fox - og over "Apache" lavede han de vildeste slowmotion moves, jeg har set i lang tid.
Verdens bedste Verdensmester viste endnu engang, at han er out of this world på de to hjul. Han fyrede selvfølgelig op for stilsikre og svære cuts, og hans avancerede juggles fik automatisk min hånd til vejret med en seriøs gang rystesyge. Derudover er det bare altid en fornøjelse at se ham lave så svære ting og stadigvæk holde arrogancen, sikkerheden og kontakten til publikum, som han er så kendt for. Det var fresh, og det får én til i sit stille sind at ønske, at han ville stille op til konkurrencer igen.
Karakter for Per V´s show: 4,5 ud af 5
J-Spliff
Derefter var det blevet tid for Svendborgs egen J-spliff til at fyre op. Flankeret af Dj Miraculez og John B startede det ud i god stil med en aggressiv, energisk og tændt J på introen til "Homesick". At den engelsksprogede, danske rapper nok stadig ikke kommer helt ud til LOC- og Niarn-fansene var tydeligt i starten af showet. Folk kendte simpelthen ikke J´s materiale, så det blev ikke til meget mere end anerkendende headbobbin´ fra crowden. Eller også forstod publikum ganske enkelt ikke, at det faktisk var en dansk mc, der stod på scenen, og de var paralyserede af hans talent.
Miraculez fyldte godt ud i numrene med sikker hånd på pladespillerne - hans scratches er supertight, og det er jo altid fedt at se en aktiv Dj på scenen - Miraculez var ihvertfald i den grad et lyslevende sidestykke til den undskyldning af en DJ, Cormega havde med i går.
John B, som jo ejer Cypherzone(selskabet J-spliff er ude på), agerede ganske god hypeman for J. Han rappede hjemmevant med på teksterne, og det fungerede rigtig godt mellem de to. Han skulle måske bare holde sig fra at tale engelsk mellem numrene - det lyder sgu ærligt talt for wannabee-street.
Mr. Malchau kom på scenen som en lille ekstra surprise, og de to Marxmen leverede enkelte af de numre, de lavede for nogle år siden sammen. Det var tydeligt at se, at deres samarbejde og kendskab til hinanden ikke kun går 14 dage tilbage. De kender hinanden godt, og man kunne godt ønske sig lidt mere samarbejde fra de to, for det var virkelig fedt at se, hvordan de spillede sammen.
Så kom endnu en mc på scenen. Substance, som er en ny engelsksproget rapper, vi skal holde øje med. Han fik lige lov til at levere et enkelt nummer, så var han ude igen. Crowden blev pleased med numre som "Keep it simple" og "Whats that shinin", og i godt selskab går tiden jo altid stærkt, så J-spliff gik af scenen, bedst som han var kommet igang. Han skulle dog ikke være af scenen længe, før han blev kaldt op igen. Ikke for at give ekstranumre, men fordi han fyldte år her til aften, så sammen med Jøden, Jeppe Bis og resten af J´s crew, gik crowden med i en fødselsdagssang til J. Happy Birthday homes.
Karakter for J-Spliff´s show: 3,5 ud af 5
Joe True
Nørrebros egen Joe til det T-RUE - du ve´ den ægte indtog nu scenen sammen med Machacha og Dj Jett.
Joe True startede ud med at vise, at han havde en masse energi, han gerne ville brænde af i aften, men det virkede faktisk ikke som om publikum var helt med ham i starten. Måske er Århus´ hiphoppers stadig fortørnede over, at han har disset Århus´egen søn - LOC. Der gik dog ikke længe, inden han fik vendt stemningen, så folk var mere med efterhånden som showet skred frem. Især da han over Run DMC´s "Runs house" sang: "Mit huuus" - "Joe Trues", var folk oppe at støde, og da han så gik direkte over i "Nørrebro Hotride", var der no stoppin the crowd. Også da han gav "Gadeplan", var der hænder fra væg til væg, men udover det var det faktisk så som så med samspillet mellem manden på scenen og folket på gulvet. Selvom Joe forsøgte med alle midler at få publikum med, forblev det begrænset entusiasme fra gulvet.
Men showet sluttede mere end hæderligt af, da han spillede "Hey Joe". Det gav lige publikum det sidste stik af vildskab og glæde, men det nåede som sagt aldrig helt derop, hvor Joe True fortjener, at det kommer. Om det hænger sammen med, at hans plade ikke er udkommet endnu, og folk ikke kender hans materiale godt nok, skal jeg ikke kunne sige, men lur mig om ikke, det havde været et helt andet show, hvis pladen havde været på gaden allerede.
Karakter for Joe Trues show: 3 ud af 5
Boot Camp Clik
Det var ikke mange plader den gode Nelson fra Baryske fik spillet, før actet alle havde ventet på, gik på scenen. Boot Camp Clik, som der havde gået rygter om var halveret til aftenens anledning (det var de heldigvis ikke), gjorde sig klar. Bag pladespillerne stod Dj Logic og spillede forskellige BCC-snippets i mere eller mindre forvirret stil. Det virkede mere som en lydprøve end en intro. Han var i det hele taget ikke alt for heldig. Han fuckede tydeligvis op et par gange i løbet af showet, hvor han ganske enkelt kom til at cutte numrene af for hurtigt, og da han i starten af showet lavede en LL Cool J "Rock the bells"-rutine, var det tydeligt for kendere, at det var et stensikkert rip-off af Grand Master Roc Raiders rutine med samme nummer. Hmm...ikke så heldigt.
Nå...Sean Price kom på scenen med nogle af de fedeste moves, jeg længe har set. Nærmest svajende ind på scenen. Publikum var godt tændt på nuværende tidspunkt, og da Sean P lagde ud med nogle numre fra hans rimelig nye album "Monkeybars", hoppede salen nærmest i takt med musikken.
Efter nogle få Sean P numre, kom Steele nu ind på scenen, og efter at have rappet sit første vers, kom også Tek ind, og så gik folk om muligt endnu mere bans, da de fyrede op for klassikere som "Stand strong" og "Bucktown USA". Især da de rappede de to sidste vers af sidstnævnte over BDPs "The bridge is over", var ihvertfald undertegnede særdeles underholdt.
Nu blev breakbeatet til "Stay Real" fra Black Moons "Total Eclipse" sat på, og da den selvfølgelig gik over i Black Moon tracket kom den lille mand med den store stemme - Buckshot Da BDI - på scenen til kæmpejubel. Han holdt det stadig ægte efter alle disse år med sine lysebrune Tims, som han bevægede sig scenevant rundt i, mens han gav publikum klassikere som "I gotcha open", "How many mc´s", "Buck em down" og "Who got the props".
Alligevel var det paradoksalt nok, da de spillede ca. 1 minut af instrumentalen til "Ante up" med MOP, at folk gik mest amok. Måske havde de glemt, det skuffende show de leverede sidste år. Men BCC leverede ihvertfald det hardcore-banging shit, som MOP ikke formåede.
Der blev igen leveret numre fra såvel Smiff´n wessun/Cocoa brovas og Sean P, og bedst som man troede, at nu kom der nok et par Black Moon numre igen, rev Buckshot Cormega frem fra siden, for at han lige kunne give et ekstra nummer fra igår. Han var åbenbart blevet så revet med af sin shoppingspree i Århus C lørdag eftermiddag, hvor undertegnede så ham med en Magasinpose og en softice i bæger, at han ikke havde nået flyveren hjem. Det er sgu da Ghetto for yo ass! Han fyrede ihvertfald op for en for sindssyg freestyle, som dog nok ikke var fra toppen, men hvor han ganske enkelt talte til tyve samtidig med at han fik flettet en handling ind. Superfresh. Jeppe Bis kunne da heller ikke skjule sin begejstring ved scenesiden. Hans håndklæde blev slynget rundt af glæde. Jeg tror ikke, jeg har set ham så glad, siden de pis-gule vandt DM i sommers(Vi ligger nr. 1 Jeppe!!)
Da sidste nummer var givet, blev BCC selvfølgelig kaldt ind igen, men det skulle de have ladet være med, for de gav os "Sound Bwoy burial" to gange i rap og ikke andet, og så var det sidste indtryk af koncerten faktisk lidt ødelagt. Boot Camp Clik leverede dog et suverænt show, som i min bog ihvertfald vil blive husket som en af de bedre koncerter, jeg har set. Det var i den grad tændt og fyldt med klassikere, og crowden var off the hook.
Karakter for Boot Camp Cliks show: 4 ud af 5
Samlet karakter for lørdagens program: 4 ud af 5 hoveder...