Advance Patrol - "APosteln" (Album)
Malmøgruppen med sydamerikanske rødder, Advance Patrol, er endnu et forholdsvis ubeskrevet blad herhjemme. Mere præcist har de åbnet for Cage og High & Mighty på Loppen, og Bo Phluids bookede dem til Nordic By Nature til Roskilde Festival 2003. Det fængende liveshow har endnu ikke ladet sig omsætte til dansk pladesalg, men det prøver gruppen, der efter forskellige opstillinger nu består af trioen BlattaSkånska, JuanHavana og DJ Lucutz, at lave om på med "APostln".
"APostln" er tolv numre stort, samme antal som Jesu apostle i øvrigt, og titlerne præsenteres på coveret i en lille sammenhængende historie - i stil med GZA's "Liquid Swords". Det er Advance Patrols andet album, og jo, det er en helstøbt affære. Det betyder ikke, der ikke er skønhedspletter, men det flotte univers skiven indeholder skubber indtrykket i den positive retning.
Musikken er produceret af Masse fra Redline, der tidligere har stået for f.eks. produktioner for Fattaru, Fjärde Välden og Ison & Fille. Han har virkelig lagt i ovnen til et stemningsfuldt album, hvor numrene svinger mellem tunge hiphopbeats og sydamerikanske salsasamples, hele tiden med melodier der fænger, og en melankoli der konstant trænger sig på.
Teksterne fremføres på svensk og spansk, så en inkarneret jyde, der ikke har haft med spansk at gøre siden En Vivo-lærebogssystemet i gymnasiet er sådan set på dobbeltudebane. Ikke desto mindre er udtrykket meget ligefremt, og i stedet for ordleg, satser Advance Patrol primært på beskrivende socialrealisme.
Det fungerer langt hen ad vejen rigtigt godt, og specielt numrene om splittet nationalfølelse som "Blågula Färger" og "Ett Land Som Är Tryggt" fremstår rigtig stærkt. Med simple midler formår rapperne at viderekommunikere budskabet, så det også bliver relevant for os, der ikke befinder os midt i Sveriges ikke-eksisterende (ifølge medierne) indvandrerdebat:
"Det är sånt jävla krångel / Jag sjunger jo också nationalsången /
Förutom at jag alltid läsppar / Samtidig som jag brukar gäspa /
Det är sant jag er otrolig / Nästan så det verkar roligt."
Med et stilsikkert, minimalistisk indhold behandles temaer som venners død, sjælesorg og barndom på numrene "Plötsligt Kom Tysnaden" og "Betongbarn". Den poetiske åre i materialet, der udstråler et oprigtigt ønske om dialog virker indbydende. Gruppen rammer også rigtigt på numrene med tempo og attitude som "Nobody Som Oss" og den spanske "La Calle" som (jeg må formode) er en beskrivelse af livet på gaden.
Blandt forbierne tæller desværre næsten alle numrene, hvor materialet bliver for hverdagsagtigt. Godt nok er der masser af humor, men det redder desværre ikke drengene helt. På "Rökfritt" om glæden ved ikke-rygning virker APostlene lige frelste nok, og "Körkort" giver "Jeg er så glad for min cykel" kamp til stregen i selvindlysende kamp mod bilosen. Det ligefremme udtryk passer bedre til den alvorlige tone, og numrene med økologiske tekster fremstår uinteressante i sammenligning. Heller ikke "Rør På Den!" feat. Pauline, som gruppen arbejdede sammen med på det smågeniale hjembysanthem "Välkommen Til Malmö", bringer gryden i kog. Billedsproget er næsten pinligt i Advance Patrols stræben efter at være latino-lovers:
"Venga mamasita Linda, kom så ska vi dansa lite
Jeg er Dionysos ock ikväll er du min Afrodite."
"APostln" er et album, der trækker i flere retninger, og Advance Patrol er en gruppe, der rejser sig med opgaven, når de håndterer voksne emner som liv og død, mens de virker umodne når materialet skal være nede på jorden og tilgængeligt. Alligevel er det en oplevelse, at lytte til "APostln", for både musik og rap sprudler af gruppen har vigtige ting på hjertet. Det gør man tilgiver fejltrinene, og fuldt ud nyder numre som "Plötsligt Kom Tysnaden" og "Blågula Farger", der i den grad kunne trænge til at blive spillet live - også vest for Øresund.