ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Sean Price - Jesus Price Supastar

Sean Price fra Boot Camp Clik udgav i 2005 sin debutplade med titlen "Monkey Barz" i forbindelse med DuckDowns "Triple Treat"-serie, der derudover bestod af 9th Wonder & Buckshots "Chemistry" samt Smiff-N-Wessuns "Reloaded", og her formåede Sean Price - synes jeg - at levere det bedste album i serien. Og et par år senere er Sean P igen på banen med skive nummer to, der er en glimrende efterfølger.
 
Boot Camp Clik har efterhånden fået en rigtig god vane med at arbejde sammen med Justus League-teamet, der blandt andet består af Little Brother og 9th Wonder. Efter en intro åbner Justus Leagues nye guldfugl - produceren Khrysis - op for ballet, der består af omtrent 45 minutters raw hiphop med en Sean Price i topform.  Khrysis leverer et bangin' beat, og man kan virkelig kun elske Sean Price for nogle yderst kreative og unikke udtryksformer:

"Wu-Tang Clan ain't nuttin ta fuck wit
Boot Camp Clik ain't nothin' to Wu-Tang
"
 
- Så smukt og skævt som kun Sean Price kan levere et budskab.
 
Derefter kommer superproducer 9th Wonder med sit første bidrag til albummet i form af tredje skæring kaldet "P-Body". Det har et standard 9th Wonder-beat, hvilket bestemt ikke er ringe, men man forventer bare lidt mere, når der står 9th Wonder som producer og Rock (medlem nummer to af Heltah Skeltah, hvor Sean Price i denne gruppe går under navnet Ruck) er på omkvæd, men det hele virker lidt for almindeligt og der er ikke rigtig energi i nummeret. Til gengæld kommer 9th stærkt igen på nummeret "Violent". Sean leverer et par gode vers, der som en række andre numre ikke handler om så frygtelig meget andet end Sean og om hvor lir han er; men Sean P er bare en dygtig mc, og får selv det mest simple til at lyde fedt.

"Aiyyo, supersonic chronic got my mind ease
But, never think that the God won't squeeze
Sean is the man, and I'm doin all that I can
When I rhyme, feel like the world's in the palm of my hand
All I is is all I am
And, all you is, who gives a damn
?" 
(Fra "Violent")

Anderledes fedt er Illmind-producerede "Cardiac" med blandt andet Buckshot, der for de uvidende også er med i Boot Camp Clik. Stimen af gode numre fortsætter og endnu en Khrysis-produktion bliver benyttet. Stemningsfuldt klaver med et catchy voicesample som omkvæd, leverer han her i nummeret "Stop".

Sean Price har ikke været bange for at bringe nye personer ind på pladen. F.eks. er nummeret "Da God" produceret af den total ukendte 10 For The Triad. Buckshot er på hook'et og Sadat X leverer et solidt vers, og her synes jeg klart at vi finder pladens fedeste nummer.

I slutningen af pladen kommer der syv Justus League-produktioner i træk. Khrysis lægger ud med beatet til nummeret "King Kong" der er et stemningsfuldt nummer med storladne orkester-samples i baggrunden, og derefter kommer "One" så... Endnu et super fresh nummer. 9th tager for en kort stund over med "You Already Know", der virkelig er en 9th Wonderful banger. Skyzoo - som 9th lige har lavet en plade med - står for omkvædet, og knægten har altså en super fed stemme og ligger godt på beatet. Ikke så sært 9th har lavet et helt album med ham.
Derefter kommer der en enkelt Khrysis-produktion mere og et par 9th Wonder beats. 9th Wonder-numrene gæster af hhv. af Chaundon og Phonte - begge fra Justus League. Og begge er fabelagtige rappers og kombineret med Sean Price er det en fornøjelse af lægge ører til.

Et strejf fra de nordiske lande har pladen sågar også. Først kommer det fra den norske producer Tommy Tee, der før blandt andet har produceret nummeret "Muddy Waters" fra "Ghetto Warfare", der er lavet af de altid venlige Billy Danze og Lil' Fame - bedre kendt som M.O.P. "Muddy Waters" var et af de absolut fedeste numre på den plade, og "Church" - som nummeret på "Jesus Price Supastar" hedder - er da også super fedt. Igen er en rimelig ukendt med på pladen - denne gang drejer det sig om rapperen The Loudmouf Choir, der gør et udmærket stykke arbejde, og ligger rigtig tight på det lidt dunkle og tunge beat.
Derefter leverer svenske Masse en produktion til pladens sidste nummer "Mess You Made". Det er et ganske fint og forholdsvis roligt nummer, der fint runder pladen af. Og Sean Price fortæller her om rap, og at det ikke altid giver de store chains man ser alle steder (jeg mindes ellers han har et par store et sted?).

"The brokest rapper you know sell crack after the show
With a fo'-fo' that'll blow back half your fro
The drugs that I sold got fucked up God
So it's, Carhartt suits and construction jobs
It ain't rap dough but the money is cool
Gotta make sure Elijah ain't bummy at school
I guess this rap shit is a thing of the past
Took the ring off my finger sold the thing for some cash
The nice niggaz broke, then the rest get paid
Damn, look at the mess I made, the mess I made
"
(fra "Mess You Made")

"Jesus Price Supastar" er en solid plade, der har mange gode numre samt et par almindelige og ikke så spændende numre. Hele pladen er dog værd at høre på - blandt andet pga. de mange super fede produktioner og Sean Prices stemme. Den er ikke helt lige så eksperimenterende i produktionerne som "Monkey Barz", og det er ærgerligt. Derudover mangler pladen et par numre, hvor man virkelig tænker "wow", som var tilfældet på "Monkey Barz". Eksempelvis synes jeg slet ikke at "Da God" kan hamle op med "Onion Head" eller "Boom Bye Yeah". "Da God" er et fedt nummer - bevares - men slet ikke i samme type som førnævnte.

Men som sagt er pladen lytte- og købe-værdig, og scorer 3½ ud af 5.

05/03/2007 - Lagt online af Toobs

Anmeldelsearkiv

næste >< forrigeHer vises [151 - 160]
næste >< forrige Her vises [151 - 160]