ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Kanye West – The College Dropout

(Roc-A-Fella/Universal)
Indtil "The College Dropout" blev smidt ud til butikkerne, var Kanye West mest kendt som producer af Guds nåde, men med udgivelsen af hans første album, beviser Kanye at han rummer meget mere end blot evnen til at skrue et godt nummer sammen. Manden har noget på hjertet, og selv om han rap-mæssigt ikke er på et niveau, der kvalificerer ham til den absolutte elite, bruger han de skills han nu engang besidder til at komme ud med budskaber, der ikke umiddelbart høres i dagens rap-musik. Bare tag et nummer som "Jesus Walks", en hyldestsang til Gud og religion, der adskiller sig markant fra de intetsigende temaer mange andre rappere ellers konsekvent beskæftiger sig med.

Der er mange guldkorn på "The College Dropout", for Kanye West har forstået at skabe et helt album, der holder fra start til slut. Fra introen, der går over i det geniale "We Don’t Care", hvor han rapper om hvorfor der sælges stoffer i ghettoen, videre til den sjælfulde "Graduation Day", som så afløses af den melodiske "All Falls Down", og selv om stemningen i numrene er forskellige, bindes det sammen af Kanye Wests unikke måde at rappe på, og de godt strukturerede skits. Jeg kunne blive ved med at opremse de mange fabelagtige numre der findes på albummet, da kvaliteten for en gangs skyld ikke daler som albummet skrider frem.

De gæsterappere Kanye West har valgt til albummet, yder alle en fortræffelig indsats. Jay-Z leverer et af hans karakteristiske vers på "Let Me Down", mens vi får fornøjelsen af Talib Kweli og Common på club-bangeren "Get Em High". Mos Def og Freeway velsigner "Two Words", Twista går amok på "Slow Jamz" imens Ludacris underholder på "Breathe In Breathe Out". Ellers kan man glæde sig over navne som Alicia Keys, Chaka Khan og The Harlem Boys Choir, der alle er veloplagte gæster på albummet.

Uanset hvad er sker i 2004, er jeg sikker på at når året er omme vil "The College Dropout" være et af året bedste udgivelser. Albummet er eksplosivt, tankevækkende, innovativt og kreativt, og jeg kan næsten ikke få armene ned når jeg skal beskrive de mange gode ting, der er at sige om "The College Dropout". Der er ingen tvivl om at Kanye West, en gang for alle har slået sit navn fast som en kunstner man skal regne med, mange år frem i tiden.

02/03/2004 - Lagt online af Creative

Relateret indhold på hiphop.dk

Anmeldelsearkiv

næste >< forrigeHer vises [121 - 130]
næste >< forrige Her vises [121 - 130]