ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Mr. Malchau: "For my peoples" (EP)

Det er efterhånden ved at være længe siden, vi sidst har hørt fra den københavnske, engelsksprogede mc Mr. Malchau, da han udgav singlen "May the sun".
Nu er han så endelig klar med sit album, hvor selvfølgelig også førnævnte track ligger på.
 
Lad det bare være sagt med det samme: I disse år hvor hiphoppen i Danmark bevæger sig i mere og mere kommerciel retning, og enhver der har skrevet et dansk børnerim kan få det udgivet, er det dejligt befriende ind i mellem at høre noget fra nogle af de få engelsksprogede mcs, der dog stadig huserer i undergrunden. Mr. Malchau er én af disse, og når man så kombinerer dette med det faktum, at det er nogle af mine absolutte favorit-producers i DK - Phaphalaion, Mighty One og Miraculez - så er der sgu lagt lidt i ovnen til et album, undertegnede sætter pris på.

Mr. Malchau´s lidt monotome stemme og flow spiller rigtig godt sammen med de meget jazzy og mellow tracks, der præger albummet.
Allerede på intronummeret "From the jump" får man stemningen leveret i form af et dejligt fløjte-beat, og Mr. Malchau der beretter om, hvorfor han er med i det game her.
"Im about speakin my cloud, gettin shit off my chest
sick of this game, feel like hitting the ref"

Titelnummeret "For my peoples" er helt klart min favorit fra albummet. Et track der får mig til at tænke på en midthalvfemser Pete Rock produktion - og det er i den grad all good i min bog! Der er dog et par tracks på EP´en(en lang af slagsen), som ikke når helt op på niveau med de øvrige. "Stay elevated" har samme mood, som føromtalte, omend et noget mere battleinspireret indhold, men det er som om beat og indhold i dette tilfælde ikke rigtig hænger sammen. Dog skal nummeret have credit for de herlige wordcuts, der er i omkvæddet i bedste Premier stil.
 
Ligeledes er jeg ikke helt nede med nummeret "Why u living?". Jeg synes indholdet er ganske glimrende, men lydbilledet bliver i mine ører for rodet, fordi der er rodet så meget i et fedt sample - måske er det bare fordi, jeg sidder og tænker på originalen?
 
På singlen "May the sun", som kom på gaden for godt og vel halvandet år siden, er vi dog tilbage på sporet, og det spor bliver fulgt på "Everyday/all day", hvor især sidstnævnte får min fod til at rocke og min nakke til at nikke.

Malchau er i mine øjne bedst på de mere mellow ting, men han gør det også ganske udmærket på de tre mere hårdt-producerede tracks, der er på albummet. "Look at my life" er supergodt produceret og passer rigtig godt til det lidt melankolske indhold Malchau udgyder her.
De to andre "The whole industry" og bonustracket "No escape" gør det også ganske godt. Teksten til førstnævnte er lige i øjet, og jeg synes faktisk, det måske er det nummer på pladen Malchau lyder mest tændt på.
 
"No escape" er et superfedt uptempo track - nok pladens bedste produktion - produceret af Phaphalaion, som i den grad afslutter albummet med et ønske om at få mere fra den kant i fremtiden.
 
"For my peoples" er et dejligt bekendtskab i en tid, der ellers er præget af mere sløje rap-udgivelser fra danske kunstnere. Jeg har stor fidus til både Malchaus stemme og indholdet i hans tekster, som jeg generelt synes er lidt mere gennemtænkte end gennemsnitsteksten idag. Hans flow kan til tider være lidt monotomt, men det fungerer rigtig godt sammen med især de mere mellow og jazzy Last Rock produktioner, der er på albummet. Dog beviser han dog også, at han kan over mere hardcore produktioner, som for eksempel Phaphalaions på bonus-cuttet.
Det er ikke et album, man sætter på når-som-helst, idet det er så mellow. Man skal være i det rigtige mood for at kunne høre det fra start til slut, men er man det, får man i mine øjne også en god hiphop-lytteoplevelse, og dem skal man nyde, når man gives.

Fremtiden ligger ihvertfald åben for Mr. Malchau, og så kan man håbe at fremtiden også indebærer en Marxmen-udgivelse!

03/08/2007 - Lagt online af Smølf

Anmeldelsearkiv

næste >< forrigeHer vises [121 - 130]
næste >< forrige Her vises [121 - 130]