Jeg har det lidt ambivalent med mixtapes. Egentlig nyder jeg at høre dem, fordi de ofte bringer noget helt nyt med sig blandet med noget kendt. I forvejen kendte tekster mixet med et andet kendt beat. Mange gange synes jeg faktisk at mixtape-versionerne er bedre en album-versionerne. Omvendt så bliver det samlede udtryk på et mixtape i mine øjne tit noget rod. Der mangler tit den sammenhæng mellem numrene, som for det meste er gældende for et reelt album, og mest af alt; det irriterer mig ud over alle grænser, at der skal være de små mærkelige lyde, kommentarer osv på. Det er pisse-enerverende.
Det er også tilfældet med Mick Boogie & Talib Kweli mixtapet "The MCEO mixtape". Og så sidder jeg dog alligevel og er overvejende tilfreds med det.
Det skyldes nok især, at det ikke er mange af Talib Kwelis tekster på mixtapet, jeg kan genkende fra andre steder. Det tyder på en enorm produktivitet hos ham, og når så han i mine øjne holder det sædvanligt høje niveau tekstmæssigt, så spiller det sgu meget godt.
Når så man kombinerer det med nogle absolut fede beats, har man noget, jeg i den grad bobber mit hovede til. Det hele bliver jo selvfølgelig heller ikke dårligere af, at hele lortet søsættes med at Talib og Busta Rhymes flyder fænomenalt henover en af mine alltime favs; "Follow the leader" med Eric B & Rakim. Herudover kan nævnes rap over Raekwons "Incarcerated scarfaces" , Jay Z´s"D´Evils" og Commons "The game" m.fl. Der er selvfølgelig også en masse tracks, jeg personligt hørte for første gang, så det er en ret god blanding af kendt og ukendt på produktionssiden. Jeg er dog helt klart selv mest til de numre, der er baseret på i forvejen kendte beats. Det er i mine øjne hele grundlaget for mixtape-tanken.
Når nu Busta nævnes, leder det mig til én af de andre grunde til at dette mixtape falder i min smag. Der er rigtig mange features fra rigtig mange gode kunstnere. Planet Asia, Buckshot, Strong Arm Steady og ikke mindst Jean Grae skinner igennem på dette tape. Sidstnævnte er vel med på halvdelen af numrene, og hun kan satme rappe den tøs. Hun er i mine øjne det smukke køns absolut bedste rapper i disse år. Især må jeg fremhæve nummeret "Love thirst". Det er ganske enkelt fremragende.
I mellem numrene er der placeret et antal interludes, som Kweli bruger til at fremhæve de kunstnere, der er featured på mixtapet og til at fortælle historien bag deres samarbejde. Det er faktisk meget informerende at høre om, hvordan Talib Kweli f.eks. er teamet op med Corey Smith om Blacksmith.
Mixtapet er gennemsyret af Kweli´s ønske om at være independent og tjene sine egne penge. Titlen "The MCEO mixtape" leder ihvertfald tankerne i den retning (MC+CEO). Deruodver beskrives det meget godt i nummeret "independent", men der er adskillige eksempler på mixtapet, hvor man ikke er tvivl om, Kweli´s holdning til de store cooporativer.
Selvom dette mixtape har overrasket mig, ændrer det stadig ikke på det faktum, at jeg synes, det bliver for rodet og tilfældigt at høre på, og det er ikke et "album" jeg sætter på Ipod´en for at høre fra ende til anden. Så bliver det sgu for at høre "Follow the leader"og "D´Evils" med andet rap på. Ellers tror jeg stadig jeg foretrækker at høre reelle albums, så mon ikke jeg - når det kommer til Kweli - fortsat vil sætte Reflection Eternal, Blackstar og "Quality" på.