ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Fup & Dambo - "Bar' Fordi"

Fup & Dambo - "Bar' Fordi" er udgivelse nummer to i rækken af Under Cover Mixtapes. De to rappere repræsenterer til dagligt den fynske rapcrew Fler' Farver, der sværger til at fortælle om livets positive sider. Retorikken og emnevalget er dog helt anderledes på deres nyeste udgivelse. Efter flere glade udgivelser fik disse to fyre nok og ville rappe om noget helt andet: rå, umotiveret vold og hårde stoffer.
 
Stilen på pladen er ret let at beskrive. De ti numre bruges hovedsageligt på at fortælle volds-, luder- og stof-anekdoter. Alt lige fra tilfældige piger, bøsser og giraffer får et par slag med på vejen i løbet af deres morbide rejse gennem Danmark. Egentlig kunne jeg nøjes med at referere til tracklisten, for siger titler som "Kællinger, Våben og Stoffer" og "Bap Dit Lort Af Min Pik" det ikke meget godt?

"Åhh nej, de har vist hørt for meget Bulldogg," er der sikkert en del derude, der tænker. Her må jeg dog sige, at det heldigvis ikke passer. For hvor Bulldoggs stil er så simpel, at anmeldelsen kunne stoppe her og stadig være fyldestgørende, er denne plade faktisk hylende morsom. Forskellen mellem de to plader ligger i, hvordan det bliver præsenteret.  Fup & Dambo har truffet et valg, der i mine øjne redder pladen: De morbide og perverse fantasier bliver på delikat vis serveret på et fad af humor og ironi. Med linier som disse, er de to fyre svære ikke at holde af:
 
"Yo, jeg' ustabil, sindsyg og dræber på kommando/
Jeg lærte det dengang, jeg var lille og så Rambo/
Det' de færreste, der ved det her shit, men Niller/
han snitter sig selv i pikken inden han ta'r sig en spiller
"
 
Lydsiden på er utroligt vellykket. LB Boogie har kreeret størstedelen af beatsne på pladen, hvilket han har gjort til et 12-tal. Øret forkæles med velproducerede beats, der indeholder alt  fra massive violinsektioner, bongotrommer og Dirty South-inspirerede synthesizerlyde, uden nogle af beatsne mister den råde tråd og flyver i mange forskellige retninger.

Når grinet har lagt sig og CD'en er blevet spillet til ende, er der dog et par ting, der må afbryde de rosende ord. Der er nemlig nogle minusser ved pladen. Kigger man på de enkelte numre hver for sig, er de rigtig fede. Der serveres aggresiv og sjov rap med en stor mængde energi og indlevelse. Ovenikøbet er det hele bakket op af beats i allerhøjeste klasse fra en af landets bedste producere. Kigger man i stedet på albummet som en helhed, blegner det en smule, da det hurtigt bare bliver det samme igen og igen. Der er ingen anden sammenhæng mellem numrene end at de alle er halv-psykotiske. Uanset pladens mange kvaliteter, kan man heller ikke ligefrem rose den for dens innovative kvaliteter, da det hele er set før. Den er dog perfekt til en druktur, når man er sammen med drengene eller bare er i humør til noget utroligt underholdende hiphop, hvor fede linier som disse bare står i kø:
 
"Du har en doktorgrad, det ka' ik' imponer' mig, eller/
redde din røv fra at få tæsk, når jeg ser dig/
Hvad vil du bruge matematik til? For mig/
plus dit alubat er lig med, at du bli'r liggende
"

14/04/2008 - Lagt online af Polkafjæs

Anmeldelsearkiv

næste >< forrigeHer vises [71 - 80]
næste >< forrige Her vises [71 - 80]