Jokke I'et, vores mand i Aarhus V, tog til koncert med J-Zone, Louis Logic & Vakill. Her er hvad han oplevede.
Fredag. Hvis ikke man vidste bedre, lignede det mest af alt endnu en fredag aften foran TV'et i min lille ungkarlehybel. Men de efterhånden næsten glemte rapguder ville det anderledes. Kong Winther havde kaldt byens ungdom til koncert på Train, og til den svinebillige pris kunne man ikke tillade sig at blive hjemme. Efter at have støvet mig selv af og smilet til mit spejbillede, hoppede jeg på en bus mod hjertet af Århus. Knap var jeg stået af bussen før regnen begyndte at falde, så der blev skiftet gear fra luntetempo til skarpt trav.
Udenfor Train var en beskeden klump hip-hoppere samlet, der mest af alt så ud til at glæde sig til at komme ind i varmen. Heldigvis gik der ikke længe før dørene blev slået op, og vi blev lukket ind. Indenfor tog Kong Winther imod, og vi fik os en lille sludder om alt det sædvanlige: Århus Took It, byens spillesteder og ikke mindst aftenens koncert. Winther havde set lydprøverne og lovede, at der nok skulle blive fuld valuta for pengene, hvilket skulle vise sig at holde stik.
Jeg slentrede op i baren og bestilte en cola, hvilket resulterede i et noget undrende blik fra bartenderen. Jeg fik dog min cola uden de store problemer, hvorefter jeg fandt mig en siddeplads med god udsigt til scenen. Der var endnu ganske tomt, så tankerne blev ledt hen på de gode gamle dage med jams i provinsen, hvor man skulle være heldig, hvis der kom 20 betalende gæster. Påklædningen denne aften var overvejende hættetrøjer, kasketter og strikhuer, og generelt var der meget lidt bling-bling i luften, hvilket jeg var ganske godt tilfreds med.
Efter noget tid begyndte DJ Equal at spille plader, hvilket hurtigt fik skabt en god stemning. Der havde efterhånden forsamlet sig en del mennesker i mørket udenfor dansegulvet, så det begyndte at ligne en hæderlig koncert. Da Equal havde spredt gode vibrationer i en halv times, kom det blå lyn Michael Jizzle på scenen og gav sig til at piske en stemning op. I løbet af kort tid var dansegulvet fyldt med forventningsfulde hip-hoppere, og scenen var sat til at aftenens første rapper, Vakill, kunne gøre sin entré.
Vakill er et noget ubeskrevet kapitel i min rapbog, så jeg havde ikke de store forventninger til forestillingen. Der blev dog gået friskt til opgaven fra scenekanten, og han fik hurtigt folk op på tæerne. Desuden var det en sikker vinder, da Vakill kom med sit bidrag til den amerikanske valgkamp, schlägeren 'Fuck George Bush', og salen genlød af ukvemsord. Senere var der hårde ord med på vejen til American Airline, der havde smidt hans bagage væk. Midt i alt dette blev der også plads til et stykke med acapella, hvilket altid er et sikkert hit.
Efter at have sagt pænt farvel til Vakill og hørt et par plader mere, er det tid til at høre det, jeg på forhånd havde glædet mig mest til, nemlig Louis Logic. På forhånd havde jeg kun hørt 'Diablos', men da dette er et glimrende nummer, måtte resten jo nok også være ganske underholdende. Og jeg blev da heller ikke skuffet. Louis fik hurtigt salen på sin side med sin uhøjtidelige fremtoning og sine små anekdoter mellem numrene. Der blev leveret rap i verdensklasse, krydret med nyskabende dansetrin, og emnerne spændte vidt, selvom Louis lød til at være mest interesseret i det, der indimellem sker, når mænd og kvinder mødes på tomandshånd, blandt andet udtrykt i det smukke nummer 'Coochie Coup'. Der blev desuden spillet 'Diablos', som jeg havde glædet mig til hele aftenen, og som helt levede op til forventningerne.
Af andre numre, er det værd at nævne 'Street Smarts for Retards' og 'Mischief Night', og andre vil nok også have titler at tilføje. Med lidt hjælp fra aftenens konferencier og et højrøstet publikum, lod Louis sig overtale til at give et enkelt ekstranummer.
Vi var blevet lovet en pause på 3 plader, men J-Zone var i aftenens anledning usædvanlig tændt og havde ikke i sinde at vente, så efter 3-kvart sang indtog han scenen og fik på ny pisket en stemning op. Iklædt minkpels og falsk guldkæde, var han det nærmeste vi kom bling-bling æraen. J-Zone var overalt på scenen, og al den motion gjorde da også at han blev nødt til at smide minken ganske hurtigt.
Der blev langet supertight hip-hop over disken, og især 'A Friendly Game of Basketball', hvor J-Zone langer ud efter bl.a. Lil' Bow Wow, Nelly og Snoop Dogg's evner på en basketball bane, var med til at skabe den gode stemning. Derudover var nummeret om, hvordan han engang næsten var blevet mugged for sin fake gold chain, ganske underholdende.
Efter J-Zone's optræden, kom Michael Jizzle igen på scenen for at hype aftenens optrædende, og for at sende shoutouts ud til Kong Winther. Dette resulterede i at Winther selv sneg sig op så scenen og takkede Jizzle for et godt konferencier-arbejde. Selv travede jeg ud i garderoben og fik min jakke, og vendte næsen hjemad med en dejlig fornemmelse i kroppen. Ude i regnen begyndte aftenens indtryk at bundfælde sig, og jeg kunne hoppe på bussen med en genvunden tro på, at hiphoppen lever endnu.
NB: Billederne er venligst udlånt af Kenneth Fiil fra www.dwankers.dk.