Nas - Street's Disciple
Here we go again... (Skal udtales med hæs DMX stemme, som da han var træt af at høre Nas prædike i filmen "Belly".)
"Street`s disciple" er hans 8. LP, og en rigtig god en. Men lad os lige slå fast, at den ikke kommer helt op i hat-trick sejrsrækken, som hedder "Stillmatic", "Lost Tapes", "God's Son", der alle blev udgivet inden for 12 måneder ligesom man gik og troede at man aldrig skulle opleve en god Nas LP igen, eftersom "Illmatic" blev opfulgt af 3 stykker decideret lort.
"Street's disciple" er stadig god, men den kommer fra en mere eftertænksom (Kan han blive det?) og voksen Nas, der har valgt at dele både sit bryllup og sit familieliv med os i denne her ombæring.
Vi var da også et par stykker, der nikkede god stil, da vi så ham optræde i Vega med sort wifebeater og en lille ølmave, endnu et tegn på at han er blevet ældre. Alligevel kan man ikke lade være med at føle sig overvældet af de godt 23 tracks, der blive smidt i hovedet på en når man starter på "Street's disciple".
Det virker som om han ikke har været så sikker på sine evner denne gang, og han føler en trang til at overdænge os med titler i håb om at kvantitet overdøver kvalitet, en ting som er meget almindelig i USA.
Man kan næsten høre hans hjerne knage: "...hvis jeg laver et track om mit bryllup, skal jeg mindst have 5 gangsta tracks for at gøre godt for det. Og når jeg laver et track om min datter må jeg også lige have 4 gangsta tracks for at bløde op dèr...."
Men sagen er, at både "Getting Married" og "Me & You" begge er solide tracks, - også selvom han endnu engang lader sig inspirere af Slick Ricks flow på det sidste.
Hvis bare han havde klippet halvdelen af materialet fra, så havde du faktisk haft en LP, der kunne have lagt sig lige i røven på hans omtalte hat-trick. Til gengæld er de fede tracks også BANGERS, som kun Nas kan levere dem. De tunge beats på "Thief's theme" & "Bridging the gap", eller hans smooth aflevering af "Rest of my Life" som bare manglede et vers og omkvæd fra AZ for at være alt jeg havde brug for indtil 2005. Og genistregen "U.B.R." har sikkert alle godt spændt fast indtil opfølgeren med KRS kommer.
Men "Nazareth savage" lyder som en dårlig efterligning af GhostFaces "Run", "Atomic Dog"-samplingen på "American Way" virker ikke i 2k og at hugge en Dismasters instrumental på "Sekou Story" bare fordi man kan, er simpelthen for weak, når man er USA bedste rapper.
Med det udbud af beat-makers som sikkert ville skære deres højre testikel af for at lave en produktion for ham, virker det underligt at denne LP ikke er fyldt til randen med mere originalitet og flere hits.
På trods af det, hvis du er Nas fan (Som mig) skal du have denne her LP, den er et overflødighedshorn af hip hop. Og hvis du er dj (Som mig) kan du indtil videre klare dig med 12" singlerne fra albummet, noget jeg til gengæld ikke havde regnet med fra Nasir Jones.
Useless information department : Samplingen fra "Thief's Theme" - "In A Gadda Da Vidda" af Iron Butterfly er brugt for lang tid siden af den Engelske Hardcore HipHop gruppe Hi-Jack. Og samplingen på "Remember the times" - "We do it" af Carol Douglas er brugt for lang tid siden af den danske producer/rapper Acorn....