Opsamling: "Viva La Gadehiphop"
Udgivet på Graven
Første gang jeg bemærkede, der ulmede et oprør i undergrunden var til et Chala-arrangement i 2002 hvor PAEL røg på barrikaderne og taktfast sang: ”Viva la revolución!” Heldigvis blev det ikke bare ved idealet, for det står nu klart, hvad revolutionen skal gennemføres ved hjælp af: Gadehiphop! Til formålet er samlet en enklave af hiphoppere, der først og fremmest tæller Kontra Crew (Es, Spez, Sven Opiden, SupaJan & DJ Profile). De bliver så assisteret af bl.a. Lex_L, Humme fra PAEL, Pede B, PtdZ & Mr. Mat, Nappion & J-Spliff. Fælles for gruppen af oprørere er, at selvom de har haft et navn i undergrunden en del år, er det faktisk kun J-Spliff der netop er blevet langspilleraktuel. Resten bruger altså udgivelsen som en præsentationsplatform. På den måde kan udgivelsen give flashbacks til Helt Sikkert’s indtog på scenen med ”Pinocchio Teorien,” og det hold fik jo som bekendt skabt en del røre i andedammen.
Alle numrene er indspillet i det nye studiekollektiv Graven, og for at starte hvor jeg plejer at slutte er det sammenkædende element, at hele dynen er produceret af Kontra Crew’s Es. Over pladens 17 tracks formår han om noget, at slå sig fast som en talentfuld og superalsidig producer. Hvor han tidligere primært lavede tighte strygerproduktioner, er ”…Gadehiphop” et studie i, hvor mange stilarter han mestrer. Her er alt fra New York bangers med tunge pianoloops, til sørgmodige symfonier til blandinger af human beatbox og samples, til sågar at choppe teamet fra He-Man op!
Den konsekvente brug af Es som producer er en udpræget positiv oplevelse. Dels skaber det sammenhæng, samtidig med han formår at variere lyden, men det er også en magtdemonstration i sig selv, at flashe så mange kvalitetsbeats.
Når det kommer til rappen synes agendaen at være lidt mindre sammenhængende end beatsiden. Det er som om gadehiphoppen ikke helt kan finde ud af, hvem den kæmper imod. Først holder SupaJan det undergrund, antikommercielt og lægger ud med at sige: ”I den almene danskers øjne er vi sikkert ikke to mønter værd / Men vi er konger i det spil, de knap nok er begyndt at lære!” på ”Gadehiphop”. Men på ”G.A.D.E.” fortsætter Es med at lange ud efter ”…Mymusic, Netrapper / væk med dig / Du’ ikke rapper, væk med dig / Dit shit slammer ikke, så la’ det ligg’, og smut væk med dig.” Endnu mere besynderligt bliver det når Humme på ”Ham Den Længste” dedikerer det meste af sit vers til at disse MC-battles, og bl.a. rapper: ”Du kan stå og sige fuck min mor, når alle folk de godt ka’ se / Grunden til du vil slås med ord, er det eneste du har nosser til.”
Overordnet synes jeg det er lidt ærgerlige mål, der bliver skudt efter, og jeg tror Lex_L har fat i den længste ende, når han på ”Husk!” opfordrer til unity i ren KRS-vi er alle sammen hiphop, men jeg er sejest-One stil: ”Det’ lige meget om I går Mecca eller Karl Kani / Om I ta’r en streg, eller er straight-edge mænd / I er stadig hiphop, hvis I er nede med Lex_L!”
Det udpræget mest kamplystne nummer er dog SupaJan’s ”Ignorante Fjolser”. Han er en udpræget god emnerapper, men jeg synes dette langsomme, samtaleflow er det der foreløbig har passet ham bedst. Nummeret handler mest om debatten om hiphop herhjemme, og SupaJan finder gode modargumenter, der ikke nødvendigvis har været oppe at vende som: ”Vent en halv omgang / Husk hvad jeres forældre mente om Elvis dengang han kom frem.”
Men det er selvfølgelig ikke revolutionsmusik det hele. Langt størstedelen af pladen består helt almindelige punchline og storytelling numre, og også her er der stor forskel på indsatsen. Opiden fyrer lalleglad kamikazerap af på to numre, og det er enormt underholdende, selvom hooksne kunne opgraderes. Punchlinemæssigt er det til trods for fin indsats fra Kontra’s Spez og SupaJan, absolut Pede B, der er bannerfører, han dropper godrim som: ”At sammenligne dine ting, og kalde det flotte taler / Er som at sætte en grafskriver op i mod en pottemaler / I små piger, burde løbe med rottehaler / Smider dig fra ottende sal og, ser hvordan din krop betaler.”
I historieafdelingen er det til gengæld Kontra selv, der er i forgrunden. Es & Lex_L leverer den creepy’e fortællingen om ”Lurern,” der får UG for udførelse, men alligevel virker malplaceret. Det gør Kasper Spez’ historier til gengæld ikke. Hverdagshistorien ”Røver pt. 2” fortælles med sans for detalje og nummeret ”Venskab” virker næsten endnu mere vedkommende end forgængerne fra Whodini og KRS-One. Variationen og opfindsomheden i flow og enderim gør det til en fornøjelse at tjekke linier som: ”Du har en ven, siger du? Hvorfor? / Fordi han hooker dig op med frække duller / Hvad så når din rap den smuldrer / Er han der til at klappe på skulderen / Er han der til at tage sig af dig / Når der kun er tom gas og ingen damer / Ingen hash og damer…når lyset slukker?”
Til trods for compilations per definition lægger op til samarbejder, er det kun pladens tre sidste skæringer, der er mere end en rapper på. Mr. Mat & PtdZ både rapper og flower godt på ”Handyrene”, men nummeret virker alligevel identitetsløst og jeg synes ikke de får det optimale ud af det gode beat. Det gør J-Spliff & Nappion til gengæld på ”Rap Five 0”, hvor de to MC’s, der normalt flyder på engelsk rapper på dansk. Det ville sige, teksten er på dansk, men flowet og leveringen er stadig ekstremt farvet af deres engelsksprogede MC’ing. Dels det faktum, samt det sublime DJ-MC samarbejde i hooken, gør nummeret til et af de bedste med en meget internationallyd, og godbider fra J-Spilff som: ”Jeg fucker rundt uden at få sår på gøbben / Hardcore som Stewart, når jeg står på bryggen / Med en isbjørn i hånden og gashåndtag – kællinger kan ikke fjerne mine hår på ryggen!”
Det bedste nummer på albummet er dog slet ikke et rapnummer. Det kommer fra Nappion der i øvrigt lægger humanbeat box, mundscratch og andet til at kæde pladen sammen. På ”Alle De Steder Jeg Kommer” laver han det vildeste, sjoveste og mest imponerende beat, der kun bliver vildere når han synger over det, og Es tilføjer et mindre symfoniorkester. Jeg tror roligt jeg kan sige jeg aldrig har hørt noget lignende!
”Viva La Gadehiphop” er i den grad anbefaleværdig, hvis man vil tjekke det høje niveau for rap og specielt beats undergrunden har at byde på. Jeg har stor respekt for et selvfinansieret projekt af denne kvalitet, og jeg tror det vil være en nydelse at følge udviklingen hos folk som Kasper Spez, Nappion og Pede B. Jeg havde gerne set projektet var endnu mere strømlinet, og jeg synes Profile & Nap’s gode DJ og beatbox overgange skulle have haft en større plads frem for de besynderlige skits. Der kunne også have været flere samarbejder mellem rapperne internt – lidt mere strength in numbers som til Rappens Barrikader arrangementet. For alt til trods bliver det en ujævn rapoplevelse når næsten alle MC’s skal fylde over 3 minutter ud.
Det sagt synes jeg faktisk det er en af de bedste og mest sammenhængende opsamlingsoplevelser jeg kan huske siden klassikere som Drop Dead’s ”Hiphop til folket.” Det er ikke udpræget til at gennemskue, hvad gadehiphoppen præcis består af, og hvorfor den skal hyldes, men fortsætter den med at være ligeså udfordrende og overraskende håber jeg også den lever længe!
Besøg gadehiphop.dk!