Daddy's Home! - Big Daddy Kane @ Rust
Meget i hiphopverdenen var anderledes ”Before Kane fucked Madonna” som Xzibit udtrykte det. Den primære forskel var vel at skills var en halv sejr i sig selv, og lyriske genier som Rakim, Kool G Rap og netop Big Daddy Kane sloges om at være topmålet af en gud på mikrofonen. I mandags vente guden så tilbage på Rust for at holde audiens i en lille time.
At sige Rust er pakket er nok en tilsnigelse, ordet på gaden er åbenbart ikke hvad det har været, og 16 år uden et hit gør sikkert også sit til at dæmpe interessen, men de der er mødt op har heldigvis forventningen malet i ansigterne fra DJ’en sætter det første JB’s break på, og spørg om vi er klar til Big Daddy Kane. Frem bag tæpperne kommer han så, som et sjældent dyr man har set i en bog, men alligevel ikke er helt sikker på udseendet af, skulle man selv møde det i skoven. Hightoppen er flettet til cornrows, det übermarkerede ansigt er fladet lidt ud, og silkenattøjet er erstattet af et Rocaweartræningssæt. Men så snart beatet dropper og han overbevisende nonchalant begynder at rulle de tungebrækkende rim af sig er der ingen tvivl – det er The Prince Of Darkness, der står lige foran os - ”Nuff Respect”.
Meget af optrædenen består af en behagelig publikums-interaktion, hvor Big Daddy småsnakker med de forreste fans om did og hint. I en pause råber publikum på ”Big Daddy’s Theme”, og Kane svarer smilende, men afvisende: ”C’mon man, that doesn’t even have lyrics, it’s my Theme Music, I walk on stage to that shit!” En purung hiphopper bliver hevet op på scenen, og vi råber ”Happy Birthday Andreas” til ham i kor. Kane snakker videre med purken, og det viser sig han just er blevet teenager: ”Thirteen, huh? Let’s see, 1988…you don’t even know who I am do you?!” At se en så afslappet Big Daddy Kane er på en gang befriende, men også lidt desillusionerende, for vi taler altså om en rapper, der har dannet skole for multimillionærer som Biggie og Jay-Z. Publikum er tydeligvis stadig med rapperen, og undervejs høres flere tilråbe ala ”Preach, Big Daddy!” og ”Tell him Kane!”
Big Daddy Kanes repertoire er som bekendt omfattende, selvom det vel primært er ”It’s A Big Daddy Thing” og ”Long Live The Kane” der står tilbage som definitive klassikere. Det er også herfra det mest af koncertens materiale hentes, og kun glimtvis hører vi ting Kane har skrevet efter 2000. Efter første medley spørger Kane crowden om vi er gamle nok til at huske det helt old school materiale, og et brølende ”ja”, overbeviser ham om det er okay at spille bl.a. ”Young, Gifted And Black”, ”R.A.W.” og ”Rap Seminar”. De fleste rappes over den oprindelige vokal, men i dagens anledning er lyden på Rust så fabelagtigt crisp at Kane’s stemme fremstår klar og tydelig i lokalet.
Mellem numrene fylder Kane stilheden med almen sniksnak og partyklassikere som ”Oh La, Oh La, Oh La”, ”Say Hoooo” og ”Sho’ You Right”-råb. Der er også den klassiske tribute til døde rappere, men mærkeligt nok er Kane så fastlåst i sin rutine, at Ol’ Dirty Bastard som Kane samarbejdede med på "Show & Prove" endnu ikke optræder. (Endnu mærkeligere råber en fan på rest in peace shoutout til Slick Rick!?) Tributen afsluttes med Kane’s del af ”Platinum Plus”-duetten med Big L, og af det nye materiale luftes ”Macula’s Theory” også. Selv ”The Symphony” er blevet opdateret, og efter at have rappet de første legendariske takter buster han: ”You played yourself fast, put two quarters in your ass / What I meant? Arcades done went up to fifty cent”
Kane inviterer også rappere fra København eller C-Haven som han omdøber det - til at deltage, hvilket hiver J:Son og Jahi fra Nobody Beats The Beats på scenen. En aldrende grønlandsk hiphopper, tager dog flest kegler hos publikum ved at rappe på sit modersmål. Big Daddy Kane styrer ceremonien med løs hånd, og viser at hans ærinde på Rust er at entertaine, hvilket han bestemt gør aftenen igennem.
Kane leverer en fornem version af ”Ain’t No Halfsteppin” i fuld længde, og mod slutningen får vi også ”Warm It Up Kane” i halsbrækkende tempo. Herefter marcherer han af scenen netop til ”Big Daddy’s Theme” og til trods for masser af ’ekstra-nummer’-råb fra salen er tiden med Juice Crew lederen overstået.
På den ene side var det dejligt at se Big Daddy Kane så velrappende som tilfældet var, men at se præcis de samme numre i samme rækkefølge som til Aarhus Took It gav alligevel indtryk af Kane i 2005 lever af sin legende-status. Showet var fedt som et tidsbillede netop fra tiden før Kane blev portrætteret i en sandwich med Madonna og Naomi Campbell. Med lidt flere opdateringer og numre fra flere hiphopepoker (hvad har "The Man The Icon" gjort nogen?) kunne Kane have fremstået som den renæssance-mand han er.
Faktisk fortalte DJ'en efter showet at Big Daddy Kane netop har færdiggjort et samarbejde med 9th Wonder og Little Brother til Butta Crew's "Welcome To Durham"-soundtrack. Ret interessant eftersom Little Brother netop påstår de har taget navnet i erkendelse af de er golden age rappere som Big Daddy Kane's 'småbrødre'.
I en tid hvor skills betyder mindre og mindre, bliver det mere og mere tydeligt, hvor uendeligt mange rapskills Big Daddy Kane bisidder.