ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Looptroop nedbryder barriererne!

“Once upon a time not long ago, when people were still living in the northern zone – they could still breathe and everybody wasn’t dead - somebody recorded a song, this is what it said: After the first and the second world wars you’d think us Europeans couldn’t take it no more, but we built up and tore down a Berlin wall only to build a new and improved around our crumblin´ fort: Europa!”

Looptroop er på banen igen! Endnu engang er de klar med musikalske, revolutionerende og samfundskritiske sange, som går direkte efter struben på de ”højere magter”. Med rapperne Promoe, Cosmic, Supreme og producer Dj Embee stiller de for tredje gang op i fuldt line-up på albummet ”Fort Europa”. Derfor valgte vi på Hiphop.dk, at kontakte dem og det er der kommet dette interview med Promoe ud af…
 

I har altid været meget musikalske, men stadig ”lige på” i jeres udtryk – hvilken lyd kan vi forvente på ”Fort Europa”?
Lyd er en svær ting at beskrive med ord. Det er også svært at beskrive sin egen lyd. Nogle folk siger, at dette album er hårdere end ”The Struggle Continues”, men samtidig synes jeg ikke at det lyder som ”A Modern Day…”. Al musikken er selvfølgelig produceret af Embee og I ved alle sammen hvordan han lyder. Nogen af numrene skulle rigtig have været på hans soloalbum (red. ”Tellings from Solitaria”), men endte her i stedet… stadig er det ikke særlig identisk med hans album. Jeg vil sige, at dette her er mere simplificeret, men som sagt er det svært at beskrive i ord.

“Fort Europa” – hvorfor navnet?
Navnet kommer fra en af vores sange. Det omhandler det fort, som vi bygger omkring os selv for at beskytte os imod al det kaos i verdenen – et kaos som Europas udenrigspolitik igennem historien selv har skabt til en hvis grad. Der er flere andre sange, som også kan refereres til dette emne og det er derfor, at det er en passende titel til albummet. Hele albummet omdrejer ikke dette emne, men en stor del gør.

Hvilke temaer/emner udforsker i på albummet?
Udover racisme og den nye liberalisme, som har skabt det fort som jeg snakkede om i forrige spørgsmål, så kommer vi også ind på emner som kærlighed, tab, glæde, inspiration og andre store ting.

Hvorfra finder du din inspiration (både nu og før i tiden)?
Musik, Hiphop, reggae (både dancehall og roots) - men hovedsaligt fra det rush som jeg får ved at skrive de rim, som udtrykker mit indre for derefter at rappe og synge dem.
Tilbage i dagen var jeg nede med alt jeg ku´ få fingre i – fordi det var ikke meget… BDP, KRS, PE, NWA, EPMD (alle disse gode gamle forkortelser – hvad blev der af dem?), Gang Starr, Jeru, Black Moon, Smif ´n Wessun. Listen er så lang, at det ikke giver nogen mening bare at skrive navne ned… generelt følte jeg mig, som en outsider og blev tiltrukket af denne rebelskhed fra rap kunstnerne. Mig og mit crew fandt også en lille niche i rap og graffiti, som ikke særlig mange fra vores skole var nede med. Jeg tror det var vigtigt for os, at kunne identificere os selv uden for ”mainstream” kulturen. Det gjorde Hiphop for os.

Hvem gæster jer på det nye album?
Timbuk, Chords
og Daniel Lemma (som også medvirker på Embees soloalbum).

Hvordan har arbejdsprocessen været med dette album?
Meget nemmere og hurtigere end ”The Struggle…”. Embee var rimelig travlt optaget med at sammensætte sit eget album, mens at vi indspillede dette, så han kunne ikke ”overworke” på ”Fort Europa”. Det havde både sine positive og negative sider, og det er umuligt at sige hvordan det ville have lydt hvis vi havde haft mere tid, men i det mindste gik det hurtigt. Mig, Cosmic og Supreme skrev en masse af sangene sammen denne gang. For det meste havde jeg et emne eller en titel og så mødtes vi og skrev det sammen. Det var virkelig sjovt.

Har i måttet gå på kompromis med nogen ideer eller idealer?
Nej, vi rapper ud fra den samme type ideer, som vi har gjort før. Der er dog altid et spørgsmål om kompromis med sin kunst, når penge bliver involveret, men det har mere at gøre med alt det uden om musikken. Som at lave interviews og promotion. Hvad skal man lave og hvad skal man ikke osv…

Hvad er for dig det ”perfekte” track?
Et nummer som siger noget til folk og som de kan bruge i en given henseende, og samtidig vil jeg gerne være tilfreds med ethvert flow og enhver melodi i rimet. Musik og lyrik der fungerer sammen…

I har proklameret en sommer-tour… kan vi forvente at se jer i Danmark (evt. Roskilde festivalen)?
Ja, det tror jeg. Roskilde er altid nice pga. crowden, men koordinatorerne derfra har aldrig rigtig vist den store interesse for os, så nu må vi se hvad der sker i år. Hvis vi ikke kommer der, eller i løbet af sommeren, så kommer vi i hvert fald til Danmark på et tidspunkt i løbet af vores tour. Ingen tvivl!

Har du gang i nogen projekter udover Looptroop?
Jeg bliver ved med at indspille solo, men jeg har ikke besluttet mig for hvad der skal ske med det endnu. Nu må vi se…

Hvilke forventninger har du til dette album?
Ingen. Jeg håber bare, at vi kan komme til nye steder i verdenen med denne her.

3 ord der beskriver ”Fort Europa”?
Tear down (the) walls!

En sidste kommentar til Hiphop.dk´s læsere?
Tear down the walls!
 

Looptroop er altid garant for dybfølt og ægte kærlighed til musikken. Vi kan derfor med glæde se frem imod, at ”Fort Europa” rammer gaderne d. 27. april. Hvis du ikke kan vente med, at høre mere kan du lytte til ”snippets” fra albummet på www.looptroop.nu (det er helt klart anbefalelsesværdigt!). Tilbage er der kun at sige: Riv de fuckin´ "mure" ned!

Mange tak til Promoe for, at ville medvirke til dette interview!

07/04/2005 - Lagt online af Quist82

Interviewarkiv

næste >< forrigeHer vises [11 - 20]
næste >< forrige Her vises [11 - 20]