Talib Kweli Took It
Før årets Took It havde jeg faktisk sagt til mig selv, at jeg synes, jeg efterhånden havde fået set de liveacts, som var væsentlige for mig; Gangstarr, KRS, The Roots, Public Enemy, Ice Cube, De la, Common osv. Den eneste der rigtig manglede, og som det kunne være superfresh at opleve, skulle være Talib Kweli.
Lykken ville så heldigvis, at den gode Hr. Henning Winter havde skaffet Kweli til Århus i går aftes, og det blev nøjagtig den koncertoplevelse, jeg havde håbet på fra den brooklyn-baserede boghandler.
Iført mintgrøn sommerhat og sweat entrerede den yderst populære poet scenen og fra start lukkede han op for godteposen med "move something". Folk var tændte og straks fløj der hundredevis af arme i luften, der roligt bouncede i takt med de dejlige toner fra højtalerne.
Som min gode kollega - PTA - allerede har beskrevet i hans anmeldelse af koncerten i Berlin, var Kweli´s stemme til tider som vi kender den og andre gange en del mere rusten. Det kunne dog godt irritere mig en smule, at han faktisk vekslede mellem de to stemmelejer op til flere gange i de enkelte numre. Det lød faktisk lidt som om, han enten var træt i halsen efter en lang tour, eller at han simpelthen ikke er rutineret nok live til at kunne bruge sin stemme optimalt.
Men man kan ikke være i tvivl om, at Kwelis tekster har utrolig stor appeal hos folk. Jeg er åbenlyst ikke den eneste som nyder at lytte til hans tekster om love og life, hvis man skal dømme udfra publikums reaktion på hans optræden igår. Der var nærmest noget profetisk over ham, som han stod der på scenen og "prædikede" kærlighed, venskab og respekt, og vi - hans disciple - tog imod hans vise ord.
Med det bagkatalog Talib Kweli har, kan man altid finde nogle numre, man godt lige ville have, han havde spillet istedet eller også. Ikke fordi han har så mange albums bag sig, men jeg har det personligt selv sådan, at han for min skyld kunne have spillet alle numre fra alle plader. Der er selvsagt numre, man bare må høre, og nogle af dem fik vi også leveret igår. "Good to you", "I try", "Broken glass" er alle numre, som helt klart har deres berettigelse, og det var også numre resten af publikum gerne ville have med kunne man fornemme. Crowden var utroligt godt med - på trods af at Kweli måske ikke er verdens bedste hypeman. Da han spillede "Get by" kogte salen selvfølgelig over, og det er da også et nummer, som indeholder alt godt - også live. Hvis jeg lige kort skal vende tilbage til de to korpiger, så gjorde de virkelig oplevelsen af koncerten bedre. De supplerede rigtig godt, og hvor mange andre korsangere "overagerer" deres optræden, holdt disse to sig til at synge omkvædene som vi kender dem, og lige præcis i "Get by", hvor omkvædet har gospeltendens, var de en virkelig stor gevinst.
Da han spillede "We got the beat", som jo indeholder et herligt sample fra "Planet Rock", inviterede han nogle B-boys op på scenen, og det er altså en af de ting, jeg er meget træt af. Hvis man melder sig til at komme op på scenen og føre sig frem, skal man sgu også have et vist talent for det. Mindst to ud af de tre igår kunne absolut ingenting, men har vist bare set lidt for meget "Scenen er din" - og det var den så absolut ikke igår. Den var Kwelis.
Showet var virkelig godt skruet sammen, synes jeg. Det virkede utrolig godt indøvet, og det gør det ikke mindre imponerende, at det tilsyneladende - hvis man igen skuler lidt til PTAs anmeldelse - er et ganske andet show, eller ihvertfald en ganske anden rækkefølge.
Det var alt i alt en ganske glimrende kocert igår. Den nåede dog aldrig helt op at ringe, som eksempelvis Masta Ace koncerten i Vega i juni. Det har han ganske enkelt ikke kontakt nok med publikum til, men man fik det, man kom efter i form af superfede numre og bare det at opleve Talib live, og så kan man så sætte sig tilfreds tilbage og sige, at nu har man da oplevet det.